Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. august 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Liden Vintergrøn (Pyrola minor)
Foto: Jørgen Olesen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Liden Vintergrøn (Pyrola minor)
Foto: Peter Christensen


Foto/billede af Liden Vintergrøn (Pyrola minor)
Foto: Jørn Skeldahl


Foto/billede af Liden Vintergrøn (Pyrola minor)
Foto: Jørn Skeldahl



Liden Vintergrøn

Pyrola minor (læst 237 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Lyngordenen (Ericales)
Familie: Lyngfamilien (Ericaceae)

Kendetegn: En glat, flerårig plante med krybende jordstængel og stilkede, ovale rundtakkede blade, samlet i et grundroset. Det indtil 30 cm. høje blomsterskaft er bladløst, skarpt kantet og bærer en Tætblomstret, alsidig klase af kortstilkede, ret små blomster, med hvide til blegrøde kronblade og med en 1-2 mm. lang, næsten ret griffel.

Forveksling: Skærmvintegrøn - Chimaphila umbellata - har blomsterne i skærm og aflangt ægformede, ret grovtakkede blade.

Enblomstret Vintergrøn - Monesis uniflora - er spæd og med en enkelt stor blomst.

Ensidig Vintergrøn - Pyrola chlorantha - har ensidigt stillede blomser i en aksagtig klase.

Mose-Vintergrøn har åbne blomster længere stilkede blade.

Klokke-Vintergrøn har modsat Liden Vintergrøn næsten helrandede blade og desuden større blomster.

Alle andre arter i slægtskomplekset end Liden Vintegrøn og Klokke-Vintergrøn har tydeligt krummet griffel.

Biologi: Blomsterne mangler honning, men bestøves at pollensamlende insekter. Der er også vegetativ formering ved den krybende jordstængel.

Liden Vintergrøn har meget effektiv mykorrhiza med forskellige svampe.

Etymologi:

Pyrola er latinsk diminutiv af Pyrus (Pirus) sigtende til, at bladene hos nogle arter ligner pæreblade (Pære-Pyrus).Vintergrøn fordi bladene hos denne og andre vintergrøn-slægter er grønne om vinteren.Minor- latin: mindre - sigter til blomsternes størrelse, som også de danske navn.

Levested: Ret mager bund i skove og i ikke for fugtige moser og klitlavninger.

Udbredelse: Hist og her på egnede voksesteder i det meste af landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Liden Vintergrøn.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-august.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 22-06-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 22-06-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator