Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Enårig Rapgræs (Poa annua)
Foto: Nikolaj H. Correll

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Enårig Rapgræs (Poa annua)
Foto: Jørgen Christiansen


Foto/billede af Enårig Rapgræs (Poa annua)
Foto: Jørgen Christiansen


Foto/billede af Enårig Rapgræs (Poa annua)
Foto: Emil Førby



Enårig Rapgræs

Poa annua (læst 5065 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: Vigtige kendetegn: korte, ret brede blade med bådformet spids. Bladene er oftest tværbølgede, især nær strået.

Med slægtens karakteristika: kantede (tveæggede)fåblomstredesmåaks og sammentrykt, ofte tveægget bladskede.

Enårig Rapgræs er en ret spæd plante, der næppe bliver over 20 cm. høj. Den vokser i småtuer.

Toppen er kun 3-5 cm. lang, ret udspærret og med 3-5 mere eller mindre nedadrettede grene.

Dækbladet i blomsten er ca, 3 mm. langt og med lysegul rand.

Bladskederne er ofte lukkede ret langt op.

Variation: Meget variabel. Ikke-blomstrende kummerformer er almindelige.

Forveksling: Inden for slægten kendes planten ret let på de tværbølgede blade og den spæde vækst.

Den ligner Lav Rapgræs, som i Danmark kun er fundet enkelte steder på Bornholm. Lav Rapgræs har blade, der ikke er bølgede, og desuden har den mange enligt siddende småaks især forneden i toppen, hvor Engårig Rapgræs har småaks, der i reglen sidder et par stykker sammen. Lav Rapgræs er flerårig og med rodslående over- og underjordiske udløbere.

Blågrøn Rapgræs kan ligne, men er grågrønne-blågrønne blade, som ikke er tværbølgede, og ofte hår ved skedelukket.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Rapgræs, Blågrøn Rapgræs

Biologi: En i reglen enårig græs, der som andre græsser har vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

"Poa" er græsk for "græs", annua betyder engårig.

M.h.t. det danske navn, så er Rapgræs muligvis afledet af det samme som oldnordisk "hrapi"="dværg-birk" sigtende til den lave, nedliggende vækst.

Levested: Ofte kulturprægede voksesteder: haver, bede, græsplæner, vejkanter, hjulspor, søbredder, agerjord.

Udbredelse: Meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Enårig Rapgræs.

Hvornår ses den? Den kan træffes blomstrende næsten hele året, også i milde perioder om vinteren. Hovedblomstringstiden er april-november.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 11-12-2012. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 12-12-2012.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BNFS Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator