Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lådden Dueurt (Epilobium hirsutum)
Foto: Finn Krone

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lådden Dueurt (Epilobium hirsutum)
Foto: Henry Nielsen


Foto/billede af Lådden Dueurt (Epilobium hirsutum)
Foto: Henry Nielsen


Foto/billede af Lådden Dueurt (Epilobium hirsutum)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



Lådden Dueurt

Epilobium hirsutum (læst 159 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Myrteordenen (Myrtales)
Familie: Natlysfamilien (Onagraceae)

Kendetegn: En kraftig flerårig plante, der kan blive indtil halvanden meter høj.

Bladene er siddende, lancetformede, tandede og modsatte.

Hele planten er lodden af lange, bløde hår.

Blomsterne er store, indtil 3 cm. brede, større end andre dueurters. Støvfanget (griflen) er 4-delt i spidsen.

Den har effektiv vegetativ formering med lange, tykke, underjordiske udløbere, og er næsten altid bestanddannende.

Forveksling: Der er næppe kritiske forvekslingsmuligheder, især ikke når planten er i blomst.

Dunet Dueurt er lavere, har oprette blade og små blomster.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Dunet Dueurt

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og vindspredning af frøene, der er forsynet med hårformet fnok.

Etyumologi

Epilobium af græsk epi lobon: blomst (egentlig "viol") i spidsen af frugten, epi=på). Dueurt er en forvanskning af ældre "dunurt" hentydende til frøenes uld; lodden p.g.a. plantens forsyning med lange bløde hår.

Levested: Typisk i den næringsrige, tørre rørsump og i højstaudesamfund på lavbundsarealer. Men da frøpresset er så stort, kan den dukke op mange steder, hvor man ikke venter den, f.eks. som haveukrudt og på ruderater.

Udbredelse: Meget almindelig i Østdanmark, lidt mindre almindelig i Vest- og Midt- og Nordjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lådden Dueurt.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 20-08-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 20-08-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator