Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stortoppet Rapgræs (Poa palustris)
Foto: Henry Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | individer i knop | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stortoppet Rapgræs (Poa palustris)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Stortoppet Rapgræs (Poa palustris)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Stortoppet Rapgræs (Poa palustris)
Foto: Erik Brejl



Stortoppet Rapgræs

Poa palustris (læst 4901 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: En indtil 1,5 meter høj, meget løst tuet græs.

Toppen er stor og rigtgrenet med udspærrede grene, hvor småaksene sidder enkeltvis og ikke i klynger eller grupper.

En af de få danske græsser, hvor strået (ofte) er grenet fra bladskeder oppe ad stænglen (det er det også hos Eng-Rørhvene).

Småakset er skarpkølet, som det er for slægten Rapgræs og fåblomstret (2-5-blomstret).

Dækblade (yderavner) er ofte purpurbrune i spidsen og hele toppen har ofte et rødt-violet anstrøg.

Skedehinden er 3-5 mm lang og but eller nærmest afskåret i spidsen.

Stråene er trinde og ofte dunhårede under de nedre knæ. Mange floraer angiver som karakter, at de 3-4 mørke knæ er skjulte af bladskederne. Min erfaring er, at det ikke altid holder, især ikke, når man kommer hen på sæsonen.

Variation: Det rødlige anstrøg på småaksene kan mangle, f.eks. i stærk skygge. Greningen af strået forneden kan mangle.

Forveksling: Stortoppet Rapgræs er med sin fine, rigtgrenede og udspærrede top ret karakteristisk, når man har gjort sig fortrolig med den.

Gode feltkarakterer er tillige de purpurbrune spidser på dækbladene, som ingen andre rapgræsser har, og at stråene ofte har sidegrene fra bladhjørnerne.

Planten er ret let at genkende, men kan være svær at nøgle.

På afstand kan den tages for Mose-Bunke, men Mose-Bunke er kraftigt tuet, har blade med kraftige, ophøjde strenge ("lakridsbændler") samt toblomstrede småaks.

Lund-Rapgræs (Poa nemoralis) har også den udspærrede top, men er spinklere, mere udpræget tueformet og har en helt kort, under 1 mm lang skedehinde. Lund-Rapgræs har karakteristisk næsten vinkelret udstående stængelblade ("løjtnantskuldre").

Almindelig Rapgræs har meget tættere top, hvor småaksene rører hinanden i klynger. Desuden har den forlænget, tilspidset skedehinde (stump eller afskåret hos Stortoppet Rapgræs).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Rapgræs, Stortoppet Hvene

Biologi: Flerårigt græs med vindbestøvning og sandsynligvis dyrespredning.

Levested: Moser, enge, krat på næringsrig eller mesotrof bund. Men den kan også gro på lidt fugtige græsmarker og ruderater og er formentlig tilstede i frøpuljer.

Den har været dyrket og udsået i græsblandinger, og mange forekomster stammer sikkert herfra. Den er dog formentlig også oprindelig i vores flora.

Udbredelse: Den er almindelig på store dele af Sjælland, især i Nordsjælland. I øvrigt forekommer den hist og her, men er sikkert overset og er sandsynligvis i virkeligheden ganske almindelig, måske bortset fra Vest- og Midtjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stortoppet Rapgræs.

Hvornår ses den? Blomstrer juli-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 22-11-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 16-06-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Grasses af C.E. Hubbard - Penguin Books





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator