Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Svavar Andreasen
    Foto: Svavar Andreasen

Atlas

: Krybende Læbeløs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En glat til svagt håret flerårig plante med kort jordstængel og 4-kantet stængel, der har en roset af omvendt ægformede grundblade. Fra rosetten udgår indtil 30 cm høje, blomstrende skud. Fra grundbladenes hjørner udgår lange, nedliggende og spidsen rodslående, bladbærende udløbere.

Stænglerne har ustilkede blade, der aftager i størrelse opad og øverst bliver til violette højblade, som formentlig tjener som reklameskilt over for diverse bestøvende insekter. Blomsterne er blå, undertiden rødlige eller hvide; deres overlæbe er kort, svagt tolæbet og næsten rudimentær.

Krybende Læbeløs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ester Højrup

Forveksling

: Pyramide-Læbeløs kendes på at mangle udløbere og have større højblade i forhold til blomsterne; højbladene sidder i 4- rækker og aftager kraftigt i størrelse opad, så blomsterstanden bliver tydeligt pyramideformet. I modsætning til Krybende Læbeløs, som er næsten glat til svagt håret, så er Pyramide-Læbeløs tæt uldagtigt håret.

Korsknap kan minde lidt om Krybende Læbeløs, men den har en tydelig overlæbe.

Udbredelse

: Almindelig på Øerne, i Østjylland, Sydøstjylland og på Bornholm.
Krybende Læbeløs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Krybende Læbeløs baseret på Naturbasens observationer:
Krybende Læbeløs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Krybende Læbeløs - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning og undertiden selvbestøvning. Kronrøret er så langt, at nektaren kun er tilgængelig for langsnablede insekter som nogle humlebier og natsværere.

Den har myrespredning, idet delfrugterne bærer et lille olieholdigt vedhæng, som er efterstræbt af myrer, der slæber afsted med dem.

I blomsterne er de 2 ydre støvdragere længst ("2-mægtige"). Griflen udgår fra frugtknudens top, hvor den hos andre læbeblomstrede er grundstillet, idet frugtknuden hvælver sig op i 4 pukler omkring griflen.

Etymologi:

Læbeløs fordi overlæben i blomsten er meget kort. Ajuga er formentlig en fejllæsning af latin: abigo="fordriver", der i oldtiden betegnede en sydeuropæisk art af slægten, der anvendtes til fosterfordrivelse. Reptans betyder krybende, som også er det danske artsnavn.

Den har i gamle dage på danske været kaldt Ædel Vundurt (vunde=sår), fordi den var anset som et sårhelende middel.

Levested

: Frodig muldbund i skov, krat og hegn.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: