Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Freddy Ottosen
    Foto: Freddy Ottosen
  • Fotograf: Jesper Juel Pedersen
    Foto: Jesper Juel Pedersen
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup

Atlas

: Vand-Pileurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Vand-Pileurt kan optræde både som flydeplante og som landplante ved halvfugtige til ret tørre forhold.

Flydeplanten har langstilkede glatte spidse bredt lancetformede blade, der udgår fra indtil meterlange undervandsskud, som slår rødder på søbunden. Blomsterne er lyst rosenrøde og samet i et tætblomstret aks, der rager op over vandfladen.

Landplanten har vidt krybende og stærkt forgrenet jordstængel og oprette indtil meterhøje luftskud med kortstilkede, æg-lancetformede blade, der er korthårede og ru.

Både land- og vandformen blomstrer, vandformen næsten altid og landformen ikke altid, men dog ret hyppigt.

Vand-Pileurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karl Kjærgaard

Variation

: Variationen i land- og vandform er omtalt. Mellemformer ses aldrig eller sjældent.

Forveksling

: Inden for slægten Persicaria kendes den på den cylindriske, lyst rosenrøde blomsterstand og den afrundede til æg-hjerteformede til lige afskårne bladgrund, hvor andre arter i slægten har kileformet bladgrund og/eller trådformet, fjerntblomstret blomsterstand.

I Syrefamilien, også kaldet skedeknæfamilien, har man de stængelomfattende bladskeder. Her skal man bemærke, at Skræppe som samlet set er let at kende som slægt, har 3-talligt bloster og 2 kranse af blosterblade. De andre har 4-5-talligt blomster og 1 krans af blosterblade.

Og her kommer man let til slægten Persicaria med blomsterne samlet i et eller få endestillet aks og ikke i nøgler fra bladhjørnerne.

Som flydeplante kan den uden blomster og på afstand ret let forveksles med Svømmende Vandaks; men denne har mere afrundede bladender og har bueformede bladnerver, og ikke fjergrenede med kraftig midtnerve,som Vand-Pileurt har. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Udbredelse

: Almindelig til meget almindelig i morænejordsegnene, ellers temmelig almindelig.
Vand-Pileurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-september.

Tidsmæssig fordeling

af Vand-Pileurt baseret på Naturbasens observationer:
Vand-Pileurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vand-Pileurt - månedlig fordeling

Biologi

: Etymologi:

Persicaria er "ferskenagtig" efter bladformen, og det danske Pileurt hentyder også til bladenes form.

Amphibium af græsk amphi="tve-" og bios=liv, fordi planten har genetisk kodning til udvikling af 2 vidt forskellige fænotyper, hvor egentlige overgange eller "mellemting" ikke ses. Amfiier: padder kan tilsvarende leve både på land og i vand i deres forskellige livsstadier.

Levested

: som flydeplante i søer og langsomtstrømmende åer og som staude på halvfugtig til ret tør bund og også som markukrudt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: