Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Dværgmåge (Hydrocoloeus minutus)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | 2. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Dværgmåge (Hydrocoloeus minutus)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Dværgmåge (Hydrocoloeus minutus)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Dværgmåge (Hydrocoloeus minutus)
Foto: Peter Nielsen



Dværgmåge

Hydrocoloeus minutus (læst 7423 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Måger & terner (Laridae)

Kendetegn: Dværgmåge har et vingefang på 70-77 cm og en længde på 28 cm. Det er Danmarks mindste måge. Adult fugl: I sommerdragt minder den om Hættemåge, men hætten går helt ned til nakken og Dværgmåge er desuden klart mindre end Hættemåge (2/3 af Hættemågens størrelse) og har en meget lettere flugt end denne. Da arten oftest ses på træk, er et af de bedste kendetegn vingernes ensfarvede gråsorte underside. Desuden er de afrundede. Næbbet sort, benene blodrøde. Stemmen er et karakteristisk terneagtigt kiee-kjek-kjek.

Ungfugle har brunsort kalot og ryg, mørkt W på overvingen, antydet mørkt bånd over armsvingfjerene, sort halebånd, hvid undervinge bortset fra lille, sort plet, hvor bagvingen møder kroppen. Sort næb, lyserøde ben.

Forveksling: Ungfuglene kan især forveksles med Hættemåge, men også med Ride og Sabinemåge.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hættemåge

Biologi: Arten yngler første gang 2-3 år gammel. Yngre, ikke ynglende fugle opholder sig tit i kolonien. Lægger fra medio maj 2-3 æg, som magerne udruger i fællesskab på 23-25 dage. Ungerne er flyvefærdige 21-24 dage gamle. 1 kuld.

Dværgmågen lever mest af vandinsekter og ses derfor ofte "spadserende" på overfladen under fouragering - især myg og dansemyg synes at være en vigtig fødekilde. Lever i øvrigt af småfisk, orme og krebsdyr. Om vinteren, hvor den lever en maritim tilværelse, består føden først og fremmest af småfisk og plankton.

Levested: Dværgmåge yngler i lavvandede søer og brakvandslaguner, hvor der er rørsump, samt på sumpede strandenge med tuer. Arten yngler gerne i forbindelse med kolonier af hættemåge og sortterne.

Uden for yngletiden ses fuglen her i landet mest ved kysterne, hyppigst på direkte træk i sin lette, elegante, terneagtige flugt. Men man kan også opleve den raste ved en fladvandet kyststrækning eller ved en mindre sø og se den som en Sortterne dykke mod vandoverfladen og plukke insekter fra vandspejlet.

Udbredelse: Der er 2-3 ynglepar i Danmark. Dværgmågen er en østlig art. I Europa yngler dværgmågen for langt størstedelens vedkommende i Rusland, Hviderusland og Finland, men findes desuden spredt i de baltiske lande og endelig findes en enkelt isoleret bestand i Holland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Dværgmåge.

Hvornår ses den? Dværgmåge ses især på træk i april-maj og august-november. I Danmark er Dværgmåge en ret almindelig trækgæst, idet bestandene fra landene omkring Østersøen trækker gennem de sydlige danske farvande for at overvintre langs Vesteuropas og Nordafrikas kyster.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 14-02-2005. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 29-03-2013.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator