Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Smalbladet Papyrus (Cyperus longus)
Foto: Per Taudal Poulsen

Galleri:
Seneste billeder | frø | id-billeder | situationer/adfærd




Figur 1. Der er kraftige bestande ved regnvandsbassin lige sydvest for Herstedvester Landsby

Smalbladet Papyrus

Cyperus longus (læst 2046 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Halvgræsordenen (Cyperales)
Familie: Halvgræsfamilien (Cyperaceae)

Kendetegn: Planten kendes især på blomsterstanden, der består af indtil 35 cm. lange hovedgrene udspærrede fra toppen af skudet, hvor der sidder støtteblade, hvor de længste rager ud over blomsterstanden. Grenene er yderligere forgrenede og bærer for enden 2-15 aks, der har 10-30 blomster.

En kraftig indtil 1,5 meter høj halvgræs med krybende jordstængel.

Stænglerne er but trekantede og rager i reglen lidt op over de kraftige løvblade. Løvbladene er indtil 12 mm. brede, grønne med et mere eller mindre gråligt skær, skinnende, kølede og rukantede. Bladskederne er rødlige.

Nødden er elliptisk, trekantet i tværsnit, og blomsten har 3 støvfang og 3 blege støvblade. Dækskællene er ca. 3 mm. lange, dutspidse, rødbrune med lysere midtnerve med 4 sidenerver og mere eller mindre hindeagtig rand.

Planten har kraftig vegetativ formering med den krybende jordstængel og står næsten altid i store bestande.

Forveksling: Vegetativt kan den ligne bl.a. Strand-Kogleaks og kraftige bevoksninger af Kær-Star eller Nikkende Star. Den kan evt. kendes fra forvekslingsmulighederne på de blegbrune-mørkebrune rødder og den ca. 8 mm. tykke jordstængel.

I det sydlige England findes Cyperus eragrostis forvildet. Den blive kun ca. 60 cm. høj og har grønlige til gulbrune småaks.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Strand-Kogleaks, Skov-Star

Biologi: En flerårig halvgræs med krybende jordstængel. Den har vindbestøvning af blomsterne ligesom andre halvgræsser.

Etymologi:

Longus = lang, langagtig sigter til småaksenes smalt tenformede udseende.

Den kan formentlig ikke (endnu) frøformere sig i Danmark; men dette kan ændre sig med temperaturstigningerne. Den er måske kandidat til en fremtidig invasiv.

Levested: I Danmark, hvortil den er indslæbt/udplantet, kan den findes voksende ved søbredder.

I Mellem- og Sydeuropa kan den optræde som et ret ihærdigt ukrudt i frugtplantager.

Den dyrkes i ret begrænset omfang i haver og parker.

Udbredelse: Den findes i Mellem- og Sydeuropa og er også naturligt forekommende i Wales og Sydengland.

I Danmark er den fundet indslæbt/udplantet især i Københavns- og Aarhusområdet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Smalbladet Papyrus.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli og er svær at identificere visuelt uden for blomstringstiden.

Status: Udbredelse/hyppighed ukendt




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 14-02-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 29-08-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
New Flora af The British Isles, Clive

De Danske Halvgræsser, 2. reviderede udgave 2006, Jens Christian Schou, BNFs forlag. ISBN: 87-87746-07-7

Stace, Cambridge University Press 1995m ISBN 0-521-42793-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator