Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. januar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sabinemåge (Larus sabini)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sabinemåge (Larus sabini)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Sabinemåge (Larus sabini)
Foto: Emil Lütken


Foto/billede af Sabinemåge (Larus sabini)
Foto: Wolle Badura



Sabinemåge

Larus sabini (læst 5885 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Måger & terner (Laridae)

Kendetegn: Længde 30-36 cm, vingefang 80-87 cm. Lidt mindre end Hættemåge. Har lange vinger, lille hoved og en elegant flugt. Slank og terneagtig måge med karakteristisk TREFARVET OVERVINGE i alle dragter. Eneste måge i området med kløftet hale (unge Rider har svagt kløftet hale), som dog ofte er svær at se. Benene er grålige. Stemmen minder om Hættemåges, men er mere metallisk og sprød.

Adult: har sortgrå hætte med smal sort kant, grå ryg og dækfjer, sorte ben og mørkegråt næb med gul spids. Halen er hvid. Bevarer hætten (eller det meste af den) til oktober, hvor andre hætteklædte måger fælder den i juli-aug. Håndsvingfjerene har hvide spidser.

Juvenil: har også trefarvet overside, men ryg og vingefjer er gråbrune (musegrå) og med lyse fjerrande. Det giver (på tæt hold) et noget finvatret, skællet udseende. Det gråbrune strækker sig også op over nakke og isse og bag om øjet. Har gråt bånd gennem undervingen. Har sort bånd for enden af halen. (Andet efterår (2k) er dragten meget lig ad., men rester af halebåndet kan måske endnu ses. Desuden har næbbet mørk spids.)

Forveksling: Kan forveksles med den større, kraftigere Ride, hvis sorte W på overvingen under visse forhold (medlys på afstand) kan smelte sammen med gråt på dækfjerene. Ride har dog hvid isse, sort nakkebånd og gråt anstrøg på armsvingfjerene. Sabinemåge skal skelnes på mere udbredt mørkt på forvingen (tydeligt større end det hvide felt), størrelsen og de lysere ben (Ridens er sorte).

Ung Dværgmåge har vingetegning som ung Ride, og er mindre med kortere hale, mørk kalot og øreplet samt mørkt bånd over armsvingfjerene.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Ride, Dværgmåge

Biologi:

Levested: Højarktisk måge, der yngler ved småsøer på sumpet, arktisk tundra i NØ Sibirien, på Grønland og i N Canada. Desuden uregelmæssigt på Svalbard.

Udbredelse: Yngler cirkumpolart i det højarktiske område. Nærmeste ynglepladser ligger på Svalbard (kun få par) og i Nordøstgrønland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sabinemåge.

Hvornår ses den? Sjælden trækgæst. Overvintrer på åbent hav. Af de mængder, der trækker gennem V Europas vestligste farvande på vej til vinterkvartererne ud for SV Afrika, forvilder kun få sig til danske kyster, og da gerne under kraftige vestenvinde i sept. med. okt. Nogle få iagttagelser er gjort uden for denne periode. Fuglene ses gerne ved den jyske vestkyst, mest ved Blåvand, Hanstholm og Skagen. I alt registreres der her i landet gerne mellem 5 og 25 Sabinemåger årligt, helt overvejende ungfugle.

Dog - - forekommer der indimellem store år, måske når ganske bestemte vejrforhold gør sig gældende. Således var 2004 et mindeværdigt af slagsen, hvor der snarere blev observeret et antal i nærheden af de 100. Et citat fra Dof-basen d. 21.9.04, observationssted Ørhage v/Klitmøller fortæller lidt om den eufori der bredte sig den dag: Hele 6 Sabinemåger blev set i perioden 06:45 19:20. Kommentar til observationen af OGJ: 2 adulte og 4 1k fugle. De 2 gamle fugle ankom kl. 08.25 og smed sig begge på vandet umiddelbart øst for obs.-pladsen. Efter ca. 10 min. fortsatte den ene fugl mod vest, mens den anden til stor fornøjelse for mange ornitologer rastende resten af dagen frem til mørkets frembrud, men var dog væk næste morgen. De 4 1k fugle trak 08.02, 09.45, 14.15 og 18.39 - alle vest.

Hvad året 2005 angår, må man sige at vi er tilbage ved gennemsnittet tallet kommer formentlig til at ligge et sted under de 25 fugle.

De ganske få gamle fugle ses næsten udelukkende i starten af sæsonen (pr. aug. med. sept.).

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 03-11-2005. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 29-03-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten. L & R 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Gad 1998.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator