Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. december 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Salturt (Salicornia europaea)
Foto: Nikolaj H. Correll

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Salturt (Salicornia europaea)
Foto: Rie Birk Lauridsen


Foto/billede af Almindelig Salturt (Salicornia europaea)
Foto: Susanne Nielsen


Foto/billede af Almindelig Salturt (Salicornia europaea)
Foto: Troels Kornfelt



Almindelig Salturt

Salicornia europaea (læst 25327 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Nellikeordenen (Caryophyllales)
Familie: Salturtfamilien (Chenopodiaceae)

Kendetegn: Slægten er ret karakteristisk af udseende: Planten er helt glat. Bladene er kødfulde, parvis og rørformet sammenvoksede om den hårde stamme i midten. Blosterblade er kødede og næsten helt indesluttede i stænglen.

Hele planten har en frisk, pikant salt smag, og den kan spises og anvendes i salater.

Almindelig Salturt: Stænglen i reglen grenet, men især kummerformer kan være ugrenede.

Sideblomster små: 0,5-1,6 x 0,8-2,6 mm, tydeligt mindre end den centrale blomst. Støvfang ofte ikke udragende.

3-13 fertile led foroven.

Variation: Oftest grenet, men kan være ugrenet. Kan have tydelige grønne, rosa, røde eller violette kulører, der kan ses på afstand.

Forveksling: Den kan kun meget overfladisk forveksles med andre saltelskende sukkulenter som Tangurt og Strandgåsefod, der har udspærrede blade.

Den er svær at skelne fra andre arter i slægten.

Vade-Salturt har mange opadrettede grene, blomster kun lidt mindre end den centrale blomst og 12-25 fertile led. I Danmark næsten kun i Vadehavet og Limfjorden.

Langakset Salturt: Matgrøn/gulgrøn, buskagtigt krybende, rigt grenet med mange udstående grene. 15-25 fertile led. I Danmark kun i Vadehavet, hvor den er sjælden.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Strandgåsefod, Tangurt

Biologi: 1-årig, saltelskende sukkulent, der binder slik (organisk dynd) ved kysterne. Danner i reglen store bevoksninger.

Frøene er beklædt med krogformede hår og spredes med vandbevægelser og vind.

Etymologi:

Det latinske slægtsnavn Salicornia kom af latin sal=salt og cornu=horn, og hentyder til plantens indhold af salt og dens udseende. Artsnavnet europaéa er "europæsisk". Det danske navn hentyder til plantens smag og forekomst i naturen.

Planten er spiselig og har en delikat salt smag med sit saltindhold på henved 40 promille. I Sydeuropa har man har man brændt den og udvundet sodat til glasfremstilling af asken.

Levested: Åben, beskyttet, leret/dyndet bund ved havet.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder ved de danske kyster, mangler dog på Bornholm.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Salturt.

Hvornår ses den? Blomstrer august-september, men kan ses det meste af vækstsæsonen.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 11-08-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 04-09-2012.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator