Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Uldgumpmåler (Alsophila aescularia)
Foto: Klaus Bek Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Uldgumpmåler (Alsophila aescularia)
Foto: Klaus Bek Nielsen


Foto/billede af Uldgumpmåler (Alsophila aescularia)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Uldgumpmåler (Alsophila aescularia)
Foto: Ken Alminde



Uldgumpmåler

Alsophila aescularia (læst 2971 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: Hunnen findes normalt hvilende på en træstamme o.l. Den er 8-10 mm lang, og helt vingeløs med en stor tot løs "uld" på enden af bagkroppen.

Hannen har vinger - med et fang på 25-35 mm - som den i hvilestilling lægger delvis svøbt om kroppen - og den kan af samme grund ikke forveksles med nogen anden måler.

Larven er bleggrøn med hvide længdestriber, især subdorsallinierne er kraftigere end de øvrige. Dorsallinien er mørkere grøn. Hvid sidelinie, hvide spirakler med sort ring omkring. Hovedet varierer i grøngule nuancer. Undersiden grøn.

Den lever på mange forskellige løvtræer og buske.

Den kan kendes fra en del andre, ret lign. grønne larver på et sæt ekstra, rudimentære bagben, der er placeret foran de andre. Disse virker "telescopagtige", og kan trækkes ind i kroppen. Reelt ligner det en lille knast med lys kant, med et lodret hul op i kroppen.

Forveksling: Imago: Ingen (men se også Theria rupicapraria)

Larven minder en del om andre grønne larver - som dog har hver deres (ret små) kendetegn, og nogle af dem lever på andre planter.

Eks.vis: Aethalura punctulata, Cleora cinctaria, Theria rupicapraria, Operophtera brumata og Anticollix Sparsata

Biologi: Når æggene er lagt, dækker hunnen dem med den uldagtige ende på bagkroppen, så de ikke ses.

Levested: Findes i egeskov og -krat, hegn og hække.

Udbredelse: Er udbredt og almindelig overalt i landet, dog mere sparsomt forekommende i de vestligste og nordligste egne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Uldgumpmåler.

Hvornår ses den? Den flyver om natten i (februar)-marts-april.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 10-11-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Kjeld Brem d. 21-03-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Top-Jensen og Fibiger: Danmarks Sommerfugle. Østermarie, 2009.

Chinery: Vesteuropas insekter. København 1998.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator