Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Hønsetarm (Cerastium fontanum ssp. vulgare var. vulgare)
Foto: Ditte Nan Hansen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Hønsetarm (Cerastium fontanum ssp. vulgare var. vulgare)
Foto: Jan Sørensen


Foto/billede af Almindelig Hønsetarm (Cerastium fontanum ssp. vulgare var. vulgare)
Foto: Karenmarie Simonsen


Foto/billede af Almindelig Hønsetarm (Cerastium fontanum ssp. vulgare var. vulgare)
Foto: Jacob Bennedsgaard Jørgensen



Almindelig Hønsetarm

Cerastium fontanum ssp. vulgare var. vulgare (læst 1714 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Nellikeordenen (Caryophyllales)
Familie: Nellikefamilien (Caryophyllaceae)

Kendetegn: En flerårig 10-30 cm. høj plante med nedliggende til opstigende rigt grenet stængel. Både stængel og blade er tæt alsidigthårede.

Den har som den anden danske flerårige art i slægten Storblomstret Hønsetarm golde skud i de nedre bladhjørner.

Blomsterne er små med korte, hvide i spidsen kløvede kronblade af længde med bægret og med 10 støvdragere og 5 grifler.

De modne kapsler er krumme i spidsen og dobbelt så lange som bægret.

Variation: Den kan sagtens optræde som enårig uden visne rester af sidste års skud ved grunden, når den koloniserer et nyt område. Det spiller en rolle, da den er så almindelig.

Ensidig Hønsetarm Cerastium fontanum ssp. vulgare var. holosteoides har ensidigt håret eller glat stængel og optræder mest på myretuer strandoverdrev.

Forveksling: Arter af Fuglegræs har dybt kløvede kronblade.

Andre arter i slægten har længere kronblade, færre støvdragere eller er enårige. Almindelig Hønsetarm (og Ensidig Hønsetarm) kan også kendes fra andre arter i slægten på at have mørkebrune frø med kraftige papiller, en karakter, der deles med Storblomstret Hønsetarm, der let kendes på den oprette vækst og de betydeligt større blomster.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Fuglegræs, Almindelig Markarve, Skovarve, Skov-Fuglegræs

Biologi: En flerårig urt med insektbesøvning (evt. selvbestøvning) af blomsterne.

Etymologi:

Cerastium af græsk keras=horn, der sigter til de valseformede frøkapsler, der ofte er krumme som horn.

Hønsetarm fordi, der ofte hænger et lille stykke af stænglens ledningsstrenge og styrkevæv ved, når man trækker stænglen fra hinanden, en egenskab, der er endnu mere udpræget hos Fuglegræs. Holosteoides betyder "lignende skærmarve" (Holosteum)

Levested: I græsvegetation, græsplæner, græsningsenge, som haveukrudt m.v.

Udbredelse: yderst almindelig i hele Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Hønsetarm.

Hvornår ses den? Den blomstrer sædvanligvis maj-september, men kan findes blomstrende året rundt i milde perioder.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 23-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 24-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator