Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kornet Løber (Carabus granulatus)
Foto: Birte Hilberg

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kornet Løber (Carabus granulatus)
Foto: René Mathiasen


Foto/billede af Kornet Løber (Carabus granulatus)
Foto: Finn Krone


Foto/billede af Kornet Løber (Carabus granulatus)
Foto: Ken Alminde



Kornet Løber

Carabus granulatus (læst 7797 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: ca. 20 mm. En af de mindre Carabus-arter. Den er svagt kobber-grøn-gylden-brun. Antennerne er sorte. Mellem hver af dækvingernes striber har den en række kraftige, aflange forhøjninger, der virkelig giver arten et mønstret udseende. Pronotum er formet, så det nærmest ligner en gang bøjet metal; baghjørnerne vender nærmest halvt opad.

Variation: Som hos andre metalskinnende arter kan der være en vis variation i skinnets præcise nuance.

Forveksling: Arten kan muligvis forveksles med den meget sjældne Overdrevsløber, (C. cancellatus), men dennes første antenneled er rødligt, ligesom levestedet er vidt forskelligt.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Overdrevsløber

Biologi: Kornet løber er et rovdyr, som jager om natten. Den yngler i foråret, og larverne udvikler sig i løbet af sommeren. De voksne biller overvintrer, f.eks. under bark, træstubbe og sten, hvor arten også "overdager". Arten kan formentlig yngle flere gange.

Levested: Kornet løber er en fugtigbundsart, som findes talrigt langs søer og åer samt i fugtige skove på rig bund.

Udbredelse: I Skandinavien er Kornet løber primært en sydlig art, men her er den til gengæld også særdeles almindelig. I Danmark er den vidt udbredt.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kornet Løber.

Hvornår ses den? Kornet løber ses året igennem.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 06-02-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 30-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15,1.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator