Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stenskolopender (Lithobius forficatus)
Foto: Mikkel Frederiksen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stenskolopender (Lithobius forficatus)
Foto: Kevin Kuhlmann Clausen


Foto/billede af Stenskolopender (Lithobius forficatus)
Foto: Wolle Badura


Foto/billede af Stenskolopender (Lithobius forficatus)
Foto: Wolle Badura



Stenskolopender

Lithobius forficatus (læst 7334 gange)

Klasse: Skolopendre (Chilopoda)
Orden: Lithobiomorpha (Lithobiomorpha)
Familie: Lithobiidae (Lithobiidae)

Kendetegn: Lithobius forficatus tilhører Lithobiomorpha som kan kendes på 17 par ben som voksne og færre for unge dyr. Alle andre skolopendre i DK har minimum 21 par ben. Slægten Lithobius genkendes fra Lamyctes der er eneste anden nordiske slægt i ordenen på at der findes mange punktøjne hos Lithobius men kun et enkelt eller ingen hos Lamyctes. Lithobius forficatus kendes fra andre arter i slægten på antal tænder der sidder mellem basis af giftkrogene. Der er fire til seks tænder på hver side hos Lithobius forficatus men to eller sjældent tre hos de andre nordiske arter i slægten. Denne karakter ses meget let på dyr i stereolup, jeg er personligt elendig til at benytte håndlupper men med træning bør det også kunne ses med en sådan.

Typisk er denne karakter dog ikke nødvendig da Lithobius forficatus bliver op til 31 mm hvorimod ingen andre nordiske arter i Lithobiomorpha bliver over 18 mm. Den ubeslægtede Cryptops hortensis ligner lidt og har samme størrelse men har 23 par ben.

Variation: Der er normalt omkring fem tænder på hver side af basis af giftkrogene men der kan sjældent være op til otte eller ti på hver side.

Forveksling: Cryptops hortensis kan ligne men har 21 par ben. Unge dyr på under 20mm kan forveksles med en række andre arter i slægten Lithobius og eventuelt også med Lamyctes emarginatus.

Biologi: Lithobius forficatus er ligesom andre skolopendre rovdyr i fugtige steder.

Levested: Lithobius forficatus kan let findes under fliser eller ved at rode op i nedbrudte træer eller træstubbe. Den er også en af de mest almindelige skolopendre i drivhuse.

Udbredelse: Arten er yderst almindelig over hele Danmark, og der er næppe nogen brugere af FugleOgNatur som ikke kan finde dem i haven. Den kan i øvrigt også findes på folks ferier. Den findes naturligt i Europa og Nordamerika og er indført til store dele af Asien, Australien og Sydamerika.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stenskolopender.

Hvornår ses den? Arten kan findes hele året.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Søren Faurby d. 26-09-2007
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nationalnyckeln Mangfotingar.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator