Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. december 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Ringnæbbet måge (Larus delawarensis)
Foto: lars krogh

Galleri:
Seneste billeder | 2. kalenderår | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Ringnæbbet måge (Larus delawarensis)
Foto: Ruth Ahlburg



 Ringnæbbet måge (Larus delawarensis) (læst 3097 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Måger & terner (Laridae)

Kendetegn: Længde 41-49 cm, vingefang 112-132 cm. Ligner i alle dragter meget Stormmåge, har hoved- og næbproportioner som en Sølvmåge (kraftigt næb og fladere pande/isse end Stormmågens finere næb og runde hoved). Står ofte mere oprejst end Stormmåge, har kraftigere bryst og tyngdepunktet ligger længere fremme.

ADULT:

har meget lys grå ryg og vingeoverside (de lyseste fugle er lige så lyse som Gråmåge og Hvidvinget Måge). Hovedet hvidt, om vinteren gråstribet. Endvidere har adult lys iris og gult næb med sort ring (nærmest et bredt tværbånd). Gullige ben. Stående fugle kan ligne adult Ride, der har kortere, mørke ben, rundere hoved og smallere, helt sort vingespids.

Ungfugle ligner meget unge Stormmåger og kendes bedst på hoved- og næbproportioner.

1. VINTERDRAGT:

Fuglen har sammenlignet med Stormmåge i samme dragt meget lys ryg med lidt planløst placerede, lysebrune piletegninger og lyse bræmmer (kan dog helt mangle), tydeligere pletter på hals og brystsider, som på flankerne bliver U-formede; har desuden lyserødt næb med skarpt afsat mørkt på næbspidsen (yderste spids ofte lys). På den sammenfoldede vinge ser armdækfjerene altid lidt uregelmæssigt mønstrede ud; ofte er enkelte eller flere dækfjer skiftet ud med nye lysegrå, hvilket giver et mere uordnet indtryk end hos Stormmåge. Tertialerne har normalt smallere, lyse bræmmer. I flugten er halebåndet mindre tydeligt afsat (på ydre halefjer oftest brudt op i 2-3 bånd), de inderste håndsvingfjer lysere og i kraftigere kontrast til yderste mørke håndsvingfjer og overhaledækfjerene kraftigere plettet.

2. VINTERDRAGT:

Fuglen har uregelmæssige rester af halebåndet og ofte rester af mørkt på enkelte armsvingfjer. Næb og ben grøn- eller gråtonede, næbbet med sort bånd.

Stemme: Nærmere Sølvmågens end Stormmågens.

Forveksling: Stormmåge

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stormmåge

Biologi:

Levested: Nordamerika.

Udbredelse: Yngler i Canada og dele af USA.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Ringnæbbet måge.

Hvornår ses den? Sjælden strejfgæst gæst fra Nordamerika, især langs Atlanterhavets kyster. Regelmæssig på De Britiske Øer. Stigende antal oversomrende fugle i Vesteuropa indikerer, at Ringnæbbet Måge kan tænkes at begynde at yngle her.

Ses sammen med andre måger (især Hættemåge og Stormmåge); foretrækker beskyttede bassiner inden for kystlinien. Træffes ofte ved parker o.l. og kan blive meget tillidsfuld på steder med fodring.

I Danmark er fuglen alt ialt observeret 2 gange. Første gang i Margrethe Kog, Sønderjylland d. 15.5.1999 og frem til 14.6.1999 en adult fugl der først opholdt sig på sydsiden af grænsen, ved Rickelsbüller Kog og på et tidspunkt nærmest blev lokket til at krydse grænsevejen og flyve ind i Margrethe Kog

Det 2. danske fund skete d. 26.2.2006, da en 2k fugl blev fanget og ringmærket ved Nærum gadekær i Nærum nord for København.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 28-02-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 28-02-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v. Beaman, Madge og Olsen. Gad 1998.

Gulls of North America, Europe, and Asia v. Olsen og Larsson. Princeton University press 2003.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator