Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Japansk Hestehov (Petasites japonicus)
Foto: Klaus Thommesen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Japansk Hestehov (Petasites japonicus)
Foto: Gunner Poulsen


Foto/billede af Japansk Hestehov (Petasites japonicus)
Foto: Peter Christensen


Foto/billede af Japansk Hestehov (Petasites japonicus)
Foto: Flemming Damskov



Japansk Hestehov

Petasites japonicus (læst 5208 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Stænglen, som fremkommer om foråret, har 10-12 cm. lange lysegrønne blade. Der er 10-25 kurve i en tæt hvælvet skærmagtig stand. Kurvstilke og kurvblade er kirtlede.

Som andre arter i slægten udvikler den grundstillede sommerblade. Disse ligner Hvid Hestehovs, men har væsentligt kortere, ikke så uregelmæssige tænder, og er ikke filthårede, kun moderat hårede på undersiden.

Jordstænglerne er grove og med aromatisk duft.

Forveksling: Der er især forvekslingsmuligheder med Hvid Hestehov. Denne har udpræget filtede bladundersider på sommerbladene(kun moderat hårede hos Japansk Hestehov)og uregelmæssige bladspidser af varierende størrelse, hvor Japansk Hestehov har korte bladspidser af nogenlunde samme størrelse. Hvid Hestehov har blege, skælagtige kun indtil 5 cm. lange stængelblade, hvor de er større og lysegrønne hos Japansk Hestehov.

Følfods sommerblade er også fintakkede, men tillige med tydelige spidse lapper.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Rød Hestehov, Filtet Hestehov, Følfod, Hvid Hestehov, Vellugtende Hestehov

Biologi: Blomsterne har insektbestøvning.

Som andre arter i slægten er den tvebo. Der kendes kun hanplanter hos os.

Den har kraftig vegetativ formering med den vandrette jordstængel.

Hestehov og Følfod har den karakteristiske livsform med blomsterbærende forårsskud uden nævneværdig fotosyntese (dog noget mere hos Japansk Hestehov, der har større stængelblade end de andre arter) og grundstillede sommerblade, hvis fotosyntese opbygger næringsdepoter i jordstænglen, som bruges af de tidligt fremkommende, blomstrende forårsskud.

Etymologi

Slægsnavn: se Rød Hestehov, ellers selvforklarende.

Levested: Parker, åbredder, bynære skove m.v.

Udbredelse: Ikke oprindeligt hjemmehørende, men forvildet fra dyrkning.

Den findes hist og her i det meste af landet, og står ofte i mængde, hvor den vokser.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Japansk Hestehov.

Hvornår ses den? Den blomstrer marts-april. Sommerbladene fremkommer fra maj efter blomstringen.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 05-04-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 07-04-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator