Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rød Jordmide (Trombidium holosericeum)
Foto: Werner Meng

Galleri:
Seneste billeder | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rød Jordmide (Trombidium holosericeum)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Rød Jordmide (Trombidium holosericeum)
Foto: Rasmus Nielsen


Foto/billede af Rød Jordmide (Trombidium holosericeum)
Foto: Danny Klausen



Rød Jordmide

Trombidium holosericeum (læst 131 gange)

Klasse: Spindlere (Arachnida)
Orden: Fløjlsmider (Prostigmata)
Familie: Trombidiidae (Trombidiidae)

Kendetegn: Den røde jordmide kaldes også for rød fløjlsmide, da den genkendes ud fra sin røde farve, nærmest firkantede krop og de fløjlsagtige hår, som den er dækket af. Med en længde på 3-4mm er det en af største mider i den nordlige tempererede zone. Som andre mider kan den kendes på de otte gangben, dog kun seks i larvestadiet, sammen en manglende opdeling i for- og bagkrop.

Forveksling: Den røde jordmide kan let forveksles med andre røde mider fra underordenen fløjlsmider (Progstigmata). Underordenen fløjlsmider indeholder 273 danske arter, men farve, levevis og størrelse mellem arterne kan variere meget. En præcis identificering kræver derfor en grundig undersøgelse af hårene(seta) på ryggen af bagkroppen (dorsal opisthosoma), hvor den har to typer hår, som er længere end ved de fleste andre lignende arter, længden er dog stadig under 100 m. Miden Trombidium geniculatum har hår med en lignende længde, men da T. geniculatum hanner har en del større genital-plader end T. holosericeum, kan de adskilles ved at betragte disse.

Biologi: Livscyklen indeholder flere stadier: æg, præ-larve, larve, tre nymfestadier (protonymfe, deutonymfe og tritonymfe) og endeligt voksne hunner eller hanner, hvilket er normalt for fløjlsmiderne (Prostigmata). Som larve lever jordmiden som en ektoparasit, dvs. udenpå leddyr som f.eks. insekter og edderkopper i 1-2 uger, hvorefter den lever videre under jorden. Stadiet som ektoparasit bevirker også at de bliver transporteret væk fra deres oprindelige levested. I hvert andet livsstadie; præ-larve, protonymfe og tritonymfe lever T. holosericeum i en inaktiv tilstand kaldet calyptostase, hvor den lever inde i skallen (kutikula) fra det tidligere stadie. Som deutonymfe og som voksen lever den som et rovdyr, hvor føden er leddyr, der er mindre end den selv. Til at fange og partere byttet benytter den de to forreste mundlemmer som er et par klosakse.

Livscyklen indeholder flere stadier: æg, præ-larve, larve, tre nymfestadier (protonymfe, deutonymfe og tritonymfe) og endeligt voksne hunner eller hanner, hvilket er normalt for fløjlsmiderne (Prostigmata). Som larve lever jordmiden som en ektoparasit, dvs. udenpå leddyr som f.eks. insekter og edderkopper i 1-2 uger, hvorefter den lever videre under jorden. Stadiet som ektoparasit bevirker også at de bliver transporteret væk fra deres oprindelige levested. I hvert andet livsstadie; præ-larve, protonymfe og tritonymfe lever T. holosericeum i en inaktiv tilstand kaldet calyptostase, hvor den lever inde i skallen (kutikula) fra det tidligere stadie. Som deutonymfe og som voksen lever den som et rovdyr, hvor føden er leddyr, der er mindre end den selv. Til at fange og partere byttet benytter den de to forreste mundlemmer som er et par klosakse.

Levested: Den røde jordmide findes i skove, især løvskove, hvor den lever på skovbunden eller på mosbelagte stammer. Men den findes også i det åbne land og i haver.

Udbredelse: T. holosericeum er udbredt i hele landet samt flere lande i Nordeuropa

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rød Jordmide.

Hvornår ses den? I Danmark observeres langt de fleste fra marts til start juni. Et lignende mønster ses i Tyskland, hvor der også er klart flest observationer fra marts til juni og næstflest observationer i september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Magnus Aaskov d. 22-08-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Magnus Aaskov d. 22-08-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Mąkol, J. and Wohltmann, A. (2000). A redescription of Trombidium holosericeum (Linnaeus, 1758) (Acari: Actinotrichida: Trombidioidea) with characteristics of all active instars and notes on taxonomy and biology. Annales Zoologici. 50. 67-91. (side 17-19).

Serritslev, L., 2007. Gyldendals bog om dyrene i hus og have. 1 udgave, 1 opslag Gyldendal 2007. ISBN 978-87-02-05838-3.

Sevsay, S., Adil, S. İ. Karakurt, E. Buğa and E. Akman (2016). "Five new records of the genus Trombidium (Actinotrichida: Trombidiidae)from northeastern Turkey." TURKISH JOURNAL OF ZOOLOGY 40: 151-156

Witalinski, W. (1985) Structure of the spermatophore in the mite, Trombidium holosericeum (Acari, Trombidiformes): Acarologia 26: 289-294

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator