Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Frynset Tørvemos (Sphagnum fimbriatum)
Foto: Mogens Holmen

Galleri:
Seneste billeder | vegetativ | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Frynset Tørvemos (Sphagnum fimbriatum)
Foto: Nikolaj H. Correll


Foto/billede af Frynset Tørvemos (Sphagnum fimbriatum)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Frynset Tørvemos (Sphagnum fimbriatum)
Foto: Maria Therese Wallem



Frynset Tørvemos

Sphagnum fimbriatum (læst 3944 gange)

Klasse: Tørvemosser (Sphagnopsida)
Orden: Sphagnales (Sphagnales)
Familie: Sphagnaceae (Sphagnaceae)

Kendetegn: En ret spinkel tørvemos med spidse grenblade, lange bløde stængler, lysegrøn, og helt uden rødt eller brunt.

De fleste af grenene har iøjnefaldende lange, lyse og næsten trådformede forlængelser.

Skuddet har set ovenfra et tydeligt centrum med en næsten løgformet endeknop.

Stængelbladene er bredest over midten og tydeligt frynsede langs næsten hele kanten, hvilket er karakteristisk og har givet arten navn.

Den gror i ret store tuer, hvor stænglerne er noget filtrede.

Den har ret ofte sporehuse.

Variation: Se kendetegn.

Forveksling: I en stærk lup kan man se stængelbladene, som er bredt ómvendt ægformede og bredest over midten og tydeligt frynsede langs næsten hele kanten. Ingen andre tørvemosser har sådanne stængelblade.

Man kan spotte arten på, at den er rent lysegrøn (dog bleg forneden), uden brunt eller rødt, har lange, ret spinkle bløde stængler, og at næsten alle grenene har iøjnefaldende lange lyse forlængelser, der er med til at gøre tuerne filtrede. Hvis man så tillige ser en spids endeknop midt i skuddet, så er det med stor sandsynlighed Frynset Tørvemos.

Der er flere andre små grønne tørvemosser med spidse grenblade, som ikke kan bestemmes sikkert uden mikroskopering. Men de anførte karakterer for arten er ret iøjnefaldende og karakteristiske. Hvis man så tillige kan se de brede, frynsede stængelblade, er den sidste tvivl forsvundet.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Tørvemos, Rød Tørvemos, Tæt Tørvemos, Udspærret Tørvemos

Biologi: Den sædvanlige mosbiologi med generationskifte meller den grønne mosplante og sporehus, se f.eks. Almindelig Tørvemos.

Levested: Den gror ret tørt til middelfugtigt i kanten af moser, skovmoser m.v. Voksestederne er ofte mesotrofe til let oligogrofe.

Udbredelse: Den er almindelig på passende voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Frynset Tørvemos.

Hvornår ses den? Året rundt!

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Poul Evald Hansen d. 20-01-2007
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Mossor. Interpublishing, Stockholm.Tomas Hallingbäck 2000.ISBN 91-86448-11-0.

Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator