Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. oktober 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rødpelset jordbi (Andrena fulva)
Foto: Teddy Ringsborg

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rødpelset jordbi (Andrena fulva)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Rødpelset jordbi (Andrena fulva)
Foto: Klaus Thommesen


Foto/billede af Rødpelset jordbi (Andrena fulva)
Foto: Bjørn Grøn



 Rødpelset jordbi (Andrena fulva) (læst 9685 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Gravebier (Andrenidae)

Kendetegn: Hunnen er 10-13 mm lang, sort med kraftig orangerød pels på brystet og bagkroppen. Hannen er mindre, brun farvet og mindre behåret. Hannen vil kun være mulig at identificere som tilhørende samme art, hvis den ses i kontakt med en hun eller ved undersøgelse under mikroskopet med den fornødne bestemmelseslitteratur ved hånden.

Forveksling: Nogen vil synes, at den ligner en humlebi (behåring), men ingen humlebi har samme hårfarve, og de er for det meste større, i hvert fald på denne årstid.

Biologi: Andrena fulva er en jordbi, en solitær bi. Det betyder, at den ikke danner et bisamfund med arbejdere. Hver bi er på sin vis en dronning. Den udgraver en ca. 50 cm dyb gang i sandet jord, hvorfra sidegange (celler) bliver anlagt. Efter at have parret sig, samler hunnen pollen fra blomster af forskellige plantearter. Den er ikke specialiseret til én slags plante, som andre Andrena-arter for eksempel A. vaga. Pollen bliver anbragt i cellerne forsynet med et æg og lukket. Når alle celler er gjort i stand og er forsynet med æg, lukker hunnen gangen, og ingen kan se, hvilken aktivitet, der foregik på stedet før. Hunnen dør, når livsværket er fuldendt. Hannerne dør kort efter at have parret sig. I cellerne udklækkes larverne, og de spiser sig store på pollen. Sidst på sommeren forpupper de sig og forvandler sig til en voksen bi. De unge bier tilbringer vinteren i cellerne for så at komme frem om foråret og grundlægge en ny generation.

Levested: Haver, parker, ved skove, langs med veje, hvor der er blomster og egnede redelokaliteter. De sandfyldte fuger mellem cementfliserne på fortovene kan være aktuelle redepladser (pers. obs.).

Udbredelse: Den blev første gang set i 1984 i Danmark og registreret som ny bi i Danmark efter en observation på Fyn. Det ser ud til, at den har bredt sig nordpå i de seneste år. Den er observeret på Fyn, Sjælland og det østlige Jylland. Den stammer sydfra og blev første gang set 1900 i Nordtyskland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rødpelset jordbi.

Hvornår ses den? Den ses fra marts til maj. Der er kun en generation om året.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Werner Meng d. 07-05-2005. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 13-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
H.J. Martin, Wildbienen, Jordbier Henri Mourier. Tidsskrift for Biavl 1994, Entomol. Meddelelser 51-2: 118 Lomholdt O. 1984




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator