Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. august 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum)
Foto: Hans Øllgaard

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum)
Foto: Stinne Lundgård Lande


Foto/billede af Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum)
Foto: Susanne Nielsen


Foto/billede af Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum)
Foto: Uffe Nygaard



Vellugtende Gulaks

Anthoxanthum odoratum (læst 773 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: Flerårig, tuedannende græs med indtil 45 cm. høje strå. Blomsterstanden er en aflang gyldenbrun dusk.

Småakset er tilsyneladende 1-blomstret, men har en tvekønnet blomst med 2 støvdragere og golde blomster, der er reducerede til to stakbærende dækblade. Småakset fremtræder derfor enblomstret og tostakket. Det er faktisk den eneste danske græs med to støvdragere.

Gulaks indeholder kumarin, der giver græsset og især høet skovmærkeagtig duft.

Forveksling: Med den korte gulbrune dusk og tuede vækst er slægten let kendelig. Den sjældent indslæbte Enårig Gulaks har grenede strå og længere mere spids skedehinde.

Biologi: Flerårig græs med vindbestøvning af blomsterne og spredning af frøene ved vindslyngspredning eller dyrespredning (de golde blomsters stakke hænger ved dyrepelse m.v., så hele småakset spredes).

Levested: I tør til fugtig, ret næringsrig til næringsfattig græsvegetation under lysåbne forhold.

Udbredelse: Almindelig i hele landet. Den kommer i reglen først på græsarealer, når disse har ligget et par år og er blevet nogenlunde "stabile".

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Vellugtende Gulaks.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-september,

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 23-05-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 02-06-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN´s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator