Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. september 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hvidbrystet Jordbi (Andrena vaga)
Foto: Peter Krogh

Galleri:
Seneste billeder | imago | kolonier | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hvidbrystet Jordbi (Andrena vaga)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Hvidbrystet Jordbi (Andrena vaga)
Foto: Jes Elnif


Foto/billede af Hvidbrystet Jordbi (Andrena vaga)
Foto: Emil Lütken



Hvidbrystet Jordbi

Andrena vaga (læst 3225 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Gravebier (Andrenidae)

Kendetegn: Længde: 11-14 mm. Hoved og thorax har tæt grålig behåring; abdomen er sort og har kun ringe behåring.

Hunnernes hoved har en gråbrun behåring, desuden har det sidste bagkropsled (pygidium), og det pollenbærende apparat (scopa) gråbrun behåring; scopa sidder bag det bageste benpar på trochanterne.

Hannerne minder om hunnerne, men de er slankere, og de har en overvejende gråhvid behåring. Hovedet er sort øverst og på siderne, mens der på undersiden er lange hvide hår, derudover er hannernes mandibler lange og sabelformede. Hos hannerne har tibia og tarsus brunlig til gullig behåring, og deres ben er generelt lysere end hunnernes.

Forveksling: Arten kan forveksles med Sorthvid jordbi (Andrena cineraria), men hunnerne af Sorthvid jordbi kan kendes på et karakteristisk mørkt bånd over thorax, mens hannerne af Sorthvid jordbi har mørkere ben i modsætning til hannerne af Hvidbrystet jordbi.

Biologi: Hvidbrystet jordbi er en oligolektisk pollen-specialist på piletræer (Salix spp.), det vil sige, at arten udelukkende søger pollen og nektar på forskellige piletræer.

Hvidbrystet jordbi er en solitær gravebi, og den er afhængig af sandede jorde (psammofil), hvori hunnerne graver en rede. Selvom arten lever solitært findes flere reder ofte aggregerede med mange individuelle reder i nærheden af hinanden. Valg af levested afhænger primært af jordens tekstur og hårdhed og vegetationens højde. Rederne findes ofte i områder med lav vegetationshøjde og forholdsvis kompakte sandede til lermuldede jorde.

Hvidbrystet jordbi har kun en generation pr. år (univoltin), og voksne individer dør efter at parringen er fuldendt. Kønsmodne individer fremkommer tidligt på foråret, hvor de parrer sig. Efter parringen graver hunnerne en vertikal gang og i bunden graves en til to laterale gange. I enden af hver gang anlægges ca. 10 redeceller ofte på en dybde af 25-60 cm. I hver celle lægges et æg på en blanding af pollen og nektar, herefter forsegles indgangen til reden. Larverne er færdigudviklede omkring slutningen af foråret, og de spinder en kokon i hver deres celle. Omkring højsommer forpupper de sig, og de overvintrer i reden som imago. Næste forår slipper den nye generation fri, og livscyklen begynder forfra.

Hvidbrystet jordbi parasiteres af Stor pilehvepsebi (Nomada latburiana), Stylops (Strepsitera, Stylopidae) og Stor humleflue (Bombylius major). Stor pilehvepsebi er en kleptoparasitisk bi, der lægger sine æg i Hvidbrystet jordbis redeceller, hvor den parasitoide larve lever af værtens æg, larver og pollen.

Stylops lever næsten hele deres levetid indeni værten (endoparasitisk). Undersøgelser har vist, at stylopiserede hunner undergår kønsændring, og at endoparasitten manipulerer biernes adfærd, sådan at parasiterede hunner kommer frem tidligere end ikke-parasiterede hunner. De parasiterede hunner har dermed mulighed for at parre sig før raske hunner; denne adfærdsændring er formentlig med til at øge Stylops levetid og reproduktion.

Stor humleflue kaster sine æg i indgangen til Hvidbrystet jordbis rede. Larverne af Stor humleflue finder selv frem til værtens æg, larver og pollen, som de fortærer.

På kølige dage kan man se hunner af Hvidbrystet jordbi baske på stedet over deres rede for at varme flyvemusklerne op inden afgang. Hunnerne tildækker ofte også redeindgangen, inden de flyver ud efter pollen og nektar; man kan også se hunner grave falske redegange, denne adfærd kan være et forsvar mod parasitering. Når hunner kommer tilbage til redeområdet, kan de ses svæve omkring i søgen efter indgangen til deres rede, dette sker ofte i forbindelse med forstyrrelse, eller hvis reden er blevet overtaget af en anden hun.

Levested: Udenlandske undersøgelser har vist, at Hvidbrystet jordbi findes i mange forskellige habitater sålænge der forekommer piletræer (Salix spp.). Levesteder omfatter både heder og klitter, nedlagte grus- og sandgrave, kystområder, floddiger, flodbreder og flodsletter. Arten kan også findes i byparker og byhaver med mange piletræer.

Udbredelse: Hvidbrystet jordbi er vidt udbredt i det tempererede Europa i centraleuropa og til nordeuropa (syd for polarcirklen). Arten er vurderet ikke truet (LC, least concern) på den europæiske rødliste over bier, og den er ikke endemisk for Europa, da den findes i store dele af den palearktiske region som dækker over både Europa og Asien.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hvidbrystet Jordbi.

Hvornår ses den? Hvidbrystet jordbi er aktiv tidligt på foråret fra omkring sen-marts til tidlig-maj. Hannerne aktive før hunnerne, og de kan ses til omkring slut-april; hunnerne er aktive til maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kasper Skjærlund d. 06-06-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 08-01-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Banaszak-Cibicka, W. and M. Zmihorski (2011). "Wild bees along an urban gradient: winners and losers." Journal of Insect Conservation 16(3): 331-343.

Bischoff, I. (2003). "Population dynamics of the solitary digger bee Andrena vaga Panzer (Hymenoptera, Andrenidae) studied using mark-recapture and nest counts." Population Ecology 45(3): 197-204.

Cerna, K., J. Straka and P. Munclinger (2013). "Population structure of pioneer specialist solitary bee Andrena vaga (Hymenoptera: Andrenidae) in central Europe: the effect of habitat fragmentation or evolutionary history?" Conservation Genetics 14(4): 875-883.

Nieto, A., S. P. M. Roberts, J. Kemp, P. Rasmont, M. Kuhlmann, M. G. Criado, J. C. Biesmeijer, P. Bogusch, H. H. Dathe, P. De la Ra, T. De Meulemeester, M. Dehon, A. Dewulf, F. J. Ortiz-Snchez, P. Lhomme, A. Pauly, S. G. Potts, C. Praz, M. Quaranta, V. G. Radchenko, E. Scheuchl, J. Smit, J. Straka, M. Terzo, B. Tomozii, J. Window and D. Michez (2014). European Red List of bees. Luxembourg: Publication Offica of the European Union.

Rezkova, K., M. Zakova, Z. Zakova and J. Straka (2011). "Analysis of Nesting Behavior Based on Daily Observation of Andrena vaga (Hymenoptera: Andrenidae)." Journal of Insect Behavior 25(1): 24-47.

Straka, J., K. Rezkova, J. Batelka and L. Kratochvil (2011). "Early nest emergence of females parasitised by Strepsiptera in protandrous bees (Hymenoptera Andrenidae)." Ethology Ecology & Evolution 23(2): 97-109.

- se linket HER

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator