Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. maj 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Finger-Lærkespore (Corydalis pumila)
Foto: Vilia Dondes

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Finger-Lærkespore (Corydalis pumila)
Foto: Henry Nielsen


Foto/billede af Finger-Lærkespore (Corydalis pumila)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Finger-Lærkespore (Corydalis pumila)
Foto: Troels Kornfelt



Finger-Lærkespore

Corydalis pumila (læst 290 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Valmueordenen (Papaverales)
Familie: Jordrøgfamilien (Fumariaceae)

Kendetegn: En lille, indtil 20 cm. høj plante med kugleformet, massiv rodknold og karakteristiske blomster af lærkespore-typen.

Stænglen er nederst omgivet af små, skedeformede lavblade og lidt højere oppe sidder et enkelt bredt og skedeformet lavblad, der støtter en sidegren.

Løvbladene er dobbelt 3-delte.

Blomsterne er rødviolette, små og kortstilkede med lige spore og sidder i en kort, nikkende klase med fingerdelte højblade (støtteblade i blomsterstanden)

Forveksling: I slægten har også Langstilket Lærkespore fligede/fingrede støtteblade i blomsterstanden, men er en kraftigere plante med mere rigtblomstret blomsterstand og større blomster. Blomsterstilkene er 7-15 mm. lange, hvor de er 3-5 mm. hos Finger-Lærkespore.

Hulrodet Lærespore er en kraftigere plante med helrandede støtteblade i blomsterstanden.

Liden Lærkespore har helrandede støtteblade i blomsterstanden og et stængelomfattende lavblad i jordoverfladen.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hulrodet Lærkespore, Finger-Lærkespore, Liden Lærkespore, Læge-Jordrøg

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning og myrespredning af frøene, som indeholder olieholdige legemer, som efterstræbes af myrer.

Slægtsnavnet Cyrydalis af græsk korydallis og ligesom det danske slægtsnavn Lærkespore sigtende til blomstens form.

Det danske "Finger" sigter til støttebladenes form.

Planten, især dens knold, er giftig.

Pumila er latin for lav, dværgagtig.

Levested: På frodig muldbund i skov og krat.

Udbredelse: Hist og her på Øerne og i Østjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Finger-Lærkespore.

Hvornår ses den? Den blomstrer i marts-april, tidligere end bl.a. Hulrodet Lærkespore.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 26-04-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 08-05-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde palnter 1956-57 ff. (intet ISBNnr),





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator