Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skælrod (Lathraea squamaria)
Foto: Tom Smidth

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skælrod (Lathraea squamaria)
Foto: Martin Reimers


Foto/billede af Skælrod (Lathraea squamaria)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Skælrod (Lathraea squamaria)
Foto: Kirsten Rasmussen



Skælrod

Lathraea squamaria (læst 10961 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Maskeblomstordenen (Scrophulariales)
Familie: Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)

Kendetegn: Flerårig klorofylløs snylteplante uden grønne blade (dog rudimenter af blade) med tyk, grenet jordstængel. Den har blege til kødfarvede klorofylløse blomsterskud, der er indtil 20 cm. høje og har nogle få skælagtige blade forneden. Den står næsten altid i grupper.

Jordstænglen er beklædt med blege, skælformede blade, der sidder korsvis modsat i 4 rækker, samt birødder, der udfører snyltefunktionen.

Blomsterskuddene har en tæt klase af vellugtende, ensidigt vendte nikkende blomster, som hver omgives af et rødligt højblad. Bægret er klokkeformet, firetandet og kirtelhåret. Kronen er tolæbet med udelt rød overlæbe og trefliget hvid underlæbe.

Variation: Ingen af betydning. Værtplanten er oftest hassel, men andre løvtræer ses også.

Forveksling: Det er svært at forveksle Skælrod med andre planter i Danmark. I Nordeuropa er der kun den samme art af slægten; globalt er der ca. 5 arter.

Gyvelkvælerarterne, der også er helsyltere, har andre værter, en lagt senere blomstringstid og ret anderledes udseende.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stor Gyvelkvæler, Gul Gyvelkvæler, Vedbend-Gyvelkvæler

Biologi: Skælrod snylter på en række løvtræer, men har en vis forkærlighed for Hassel.

Det ser ikke ud til, at den gør værtplanten nogen skade.

Den blomstrer i april-maj. Blomsterskuddene visner ret hurtigt efter frømodningen.

Fra jordstænglen udgår birødder, der lægger sig op ad værtplantens rødder og sender sugeorganer ind i dem.

Den tykke jordstængel indeholder kamre beklædt med kirtelhår og forbundet til omverdenen. Nogle har tidligere foreslået, at kamrene var en slags insektfælder, og at planten så også var "kødædende", men funktionen er at tjene som fordampningsorganer, idet de underjordiske dele af planten har svært ved at komme af med vand, som andre højere planter især fordamper over bladfladen.

Kun de blegt kødrøde indtil 20 cm. høje oprette blomsterskud når over jordoverfladen. Planten bliver sort ved tørring.

Planten blomstrer ikke hvert år, men kan godt overleve underjordisk et eller flere år.

Frøene er små og kan føres langt med vinden. De spirer kun, når de er tæt ved en værtplante.

Det latinske slægtsnavn "Lathraéa" kommer af græsk "lathraos" - "skjult" og hentyder til plantens i vid udstrækning skjulte levevis; artsnavnet "squmaria" kommer af "sqama"="skæl", altså "den skælklædte" og hentyder til den (af rudimentære blade) skælklædte jordstængel.

Det danske slægts- og artsnavn "Skælrod" er misvisende, da det er jordstænglen og ikke rødderne, der er skælklædte af rudimentære blade.

Levested: Frugtbare løvskove, parker og hegn, gamle haver etc., ofte sammen med hassel, men også andre løvtræer som lind, eg etc.

Udbredelse: Temmelig sjælden til hist og her. Hyppigst på Fyn, hvor den findes i mange hasselbevoksninger og småskove.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skælrod.

Hvornår ses den? April-maj

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 12-01-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 15-11-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
bl.a. efter Skytte Christiansens Danmarks Vilde Planter, Gyldendal),

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator