Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. august 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Bøgeloppe (Rhynchaenus fagi)
Foto: Finn Krone

Galleri:
Seneste billeder | imago | ædespor | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Bøgeloppe (Rhynchaenus fagi)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Bøgeloppe (Rhynchaenus fagi)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Bøgeloppe (Rhynchaenus fagi)
Foto: Kenneth Persson



Bøgeloppe

Rhynchaenus fagi (læst 2734 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Sort med røde følehorn og fødder. Oversiden er fint ikke meget tæt behåret. Hårene er fine, nedliggende og gulbrune. Rygskjoldet (pronotum) er meget bredere end det er langt, og dækvingerne forholdsvis langstrakte med tydelige punktstriber. 2. svøbeled (findes på antennerne mellem skaft og kølle) er betydeligt kortere end 1. svøbeled og baglårenes småtænder er utydelige. Længde: 2,4-2,6 mm.

Hos hannerne er antennerne placeret (indleddede) på midten af snuden, mens de er indleddede en smule bag snudens midte hos hunner. Hos hanner er snuden desuden kun en lille smule længere end pronotum, mens den er noget længere hos hunner.

Variation: Varierer i det mindste i størrelse.

Forveksling: Kan forveksles med andre arter af samme slægt. Bøgeloppen adskiller sig dog fra sine nære slægtninge ved, at behåringen på pronotums sider og dækvingernes skuldre er uden udstående hår. Følehornene er desuden altid indleddede længere fra snudens rod end denne er bred og så er antallet af svøbeled altid 6.

Biologi: Bøgeloppen gennemfører hele sin livscyklus i løbet af et år og når i sit liv kun at lægge en omgang æg. Larvestadiet er tæt knyttet til bøg (Fagus sylvatica), mens de senere livsstadier stiller lavere krav til værtsspecificitet.

De voksne biller overvintrer i førnen og i grantræer i 9 måneder uden at indtage føde. Lige så snart bøgen begynder at springe ud, bevæger de sig op ad bøgestammerne, hvor de fouragerer på de nyudsprungne, stadig spæde, blade af bøg. Efter at have ædt i 5 dage har de fleste hunner lagt deres første æg i midtribben af de unge bøgeblade. På dette tidspunkt resulterer billernes fødeadfærd i karakteristiske små huller i bladene. De voksne overvintrende biller lever kun i kort tid efter, at der er blevet lagt æg (ovipositeret).

Larvernes overlevelse er betinget af, at æggene lægges tidligt, da bøgens blade allerede i løbet af en uge efter udspring begynder at blive læderagtige (sklerotiserede) og uegnede som føde for de yngste larvestadier. Forsinket ægudvikling pga. et koldt forår har i mindst et tilfælde resulteret i mortalitetsrater blandt larverne på op til 67% i Danmark, fordi bladene nåede at blive uegnede som larveføde.

Larverne lever som bladminerer og deres udvikling, fra ægget er lagt i starten af maj til der fremkommer en voksen bille, tager ca. 5-6 uger. Larver der klækkes rettidigt miner sig vej fra bladets midtribbe ud mod bladranden. Deres fødeadfærd resulterer i et karakteristisk gangmønster.

Efter forvandlingen migrerer den nye generation af biller mod nye værtsplanter bestående af urter som bl.a. hindbær, men voksne biller er også fundet som skadedyr i frugttræer, herunder i kirsebær. Billerne fouragerer for en tid inden de overvintrer. Hunnen går i en slags seksuel diapause, hvilket kan ses som en tilpasning der forhindrer opvæksten af en ny generation af larver i løbet af sommeren. En sådan teoretisk 2. generation af larver ville have ekstremt svært ved at finde velegnede fødeemner grundet manglen på spæde blade om sommeren.

Forsøg fra en 60-år gammel bøgeskov i Solling, Tyskland, har vist at bøgeloppen dér i gennemsnit er ansvarlig for konsumptionen af ca. 1% af den levende bladmasse. Et lignende studie fra Oxford, England, viser et tilsvarende mønster. Det kan dog ikke afvises, at bøgeloppens konsumptionstryk er højere i Danmark end det er i Tyskland og England. Dette skyldes, at den totale bladmasse af bøg, spist af forskellige arter af bladkonsumenter, muligvis er højere i Danmark (mellem ca. 7% - 20%) end den er i Tyskland (ca. 5%) og i England (ca. 2-4%). Det er dog sikkert, at bøgeloppen hører til blandt de vigtigste bladkonsumenter på bøg.

Voksne individer koncentrerer normalt deres fødesøgning i de øvre etager af kronedækket, mens larverne især gennemfører deres cyklus i de nedre dele.

Levested: Arten er generelt knyttet til bøgeskov. Især er larverne gennem hele deres livscyklus tæt knyttet til bøg (Fagus sylvatica), hvorfor de kun findes her. De voksne biller udviser større fleksibilitet i deres valg af levested men er afhængige af at kunne opsøge bøgebevoksninger i forbindelse med æglægningen. I England er det observeret, at de voksne biller i ca. en måned inden æglægningen kan leve og fouragere i bevoksninger af havtorn, der springer ud før bøgen.

Udbredelse: Bøgeloppen er udbredt i hele Danmark og er meget almindelig. Den er dog mindre almindelig i Vestjylland end i resten af landet, hvilket kan skyldes variationen i bøgens udbredelse.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Bøgeloppe.

Hvornår ses den? Kan findes hele året, men er især observeret omkring det tidspunkt, hvor bøgen springer ud, dvs. april-maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mads Peter Petø d. 20-05-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Mads Peter Petø d. 20-05-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Bale, J.S., 1979. The occurrence of an adult reproductive diapause in the univoltine life cycle of the beech leaf mining weevil, Rhynchaenus fagi L. International Journal of Invertebrate Reproduction, 1, 57-66.

Bale, J.S., 1981. Seasonal distribution and migratory behaviour of the beech leaf mining weevil, Rhynchaenus fagi L. Ecological Entomology, 6, 109-118.

Bale, J.S., 1984. Bud burst and success of the beech weevil, Rhynchaenus fagi: feeding and oviposition. Ecological Entomology. 9, 139-148.

Bale, J.S. & Luff, M.L., 1978. The food plants and feeding preferences of the beech leaf mining weevil, Rhynchaenus fagi L. Ecological Entomology, 3, 245-249.

Den danske rødliste, Institut for Bioscience, AU. Link: - se linket HER

Grimm, R., 1973. Zum Energieumsatz phytophager Insekten im Buchenwal. I. Oecologia (Berl.). 11, 187-262.

Hansen, V., 1965. Biller, XXI, Snudebiller, Larverne ved Sv. G. Larsson. G.E.C. Gads Forlag København.

Nielsen, B.O., 1966. Studies on the fauna of beech foliage. 1. Contributions to the biology of the early stages of the beech weevil. (Rhynchaenus (Orchestes) fagi L.) (Coleoptera, Curculionidae). Natura Jutlandica, 12, 162-181.

Nielsen. B.O., 1968. Studies on the fauna of beech foliage. 2. Observations on the mortality and mortality factors of the beech weevil (Rhynchaenus (Orchestes) fagi L.) (Coleoptera, Curculionidae). Natura Jutlandica, 14, 99-125.

Nielsen, B.O., 1970. Studies on the fauna of beech foliage. 3. Observations on the hibernation of the beech weevil (Rhrynchaenus fagi L.) in Denmark, Entomologica Scandinavica, 1, 223-226.

Nielsen. B.O., 1974. The phenology of beech canopy insects in Denmark. Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening, 137, 95-124.


Phillipson, J. & Thompson, D.J., 1983. Phenology and intensity of phyllophage attack on Fagus sylvatica in Wytham Woods, Oxford. Ecological Entomology. 8, 315-330.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator