Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
2. april 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Middelhavssølvmåge (Larus michahellis)
Foto: lars krogh

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | 2. kalenderår | 3. kalenderår | 4. kalenderår | 4K+ | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Middelhavssølvmåge (Larus michahellis)
Foto: lars krogh


Foto/billede af Middelhavssølvmåge (Larus michahellis)
Foto: lars krogh


Foto/billede af Middelhavssølvmåge (Larus michahellis)
Foto: lars krogh



Middelhavssølvmåge

Larus michahellis (læst 7637 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Måger & terner (Laridae)

Kendetegn: Længde 55-67 cm, vingefang 138-155 cm.

Ligner Sølvmåge, men er slankere med bredere bryst og lidt større, mere kantet hoved. Næbbet er generelt kraftigere med tydeligere markeret gonysvinkel (Gonys: undernæbbets yderdel, markeret ved ”knæk” yderst på undernæbbet).

Adulte fugle ligner de hjemlige Sølvmåger, men er lidt slankere med mørkere overside. De er mørkere og renere røggrå med tydeligere hvid vingebagkant. Har hvidt hoved, om efteråret højst med svage striber, og lidt længere vinger end Sølvmåge. De har mere sort på hånden/mindre hvidt i vingespidsen end Sølvmåge – på hånden virker de hvide pletter VEL ADSKILTE, i modsætning til Sølvmåge hvor de flyder sammen med lysspidsede tertiærer. Næb varmt gult med mørkerød plet, der kan fortsætte på overnæb. Svælg rødt (orange hos Sølvmåge). Ben altid gule. Rød eller orange orbitalring, generelt mørkere og mindre blåtonet overside.

De unge fugle ligner en mellemting mellem Svartbag, Sølv- og Sildemåge. I forhold til Sølvmåge har de mere komplet, sort halebånd og lysere halebasis, lysere hoved og underside, og generelt mørkere næb. Tertiærerne er mørke med ret smalle, lyse rande. Ben generelt lysere end Sølvmåges.

Stemme: Dybere og mere nasal end Sølvmåges, mere som Sildemågens.

Variation: Nogle Sølvmåger i Baltikum og Nord-Fennoskandinavien har gule ben, og ligner dermed Middelhavssølvmåger – der er tale om Sølvmåge-variationen ”omissus”. Disse er næsten identiske med Middelhavssølvmåge – som dog generelt har gulere ben og om vinteren HVIDT, højst svagt stribet hoved; hos 99 % af Sølvmåger fra oktober- medio januar groft mørkplettet.

Forveksling: Svartbag, Sildemåge, Sølvmåge, Kaspisk Måge.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sølvmåge, Sildemåge, Kaspisk Måge, Svartbag

Biologi: Adfærd som Sølvmåge.

Levested: Middelhavet til den vestlige del af Sortehavet.

Udbredelse: Hele Middelhavsområdet mod øst til Sortehavets vestlige del.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Middelhavssølvmåge.

Hvornår ses den? I Danmark en relativt sjælden vintergæst. Det er først i de senere år, at man har opdaget, at Middelhavssølvmågen faktisk optræder herhjemme – især om efteråret. En del af bestanden trækker nemlig mod nord efter yngletiden og ses i stigende antal i Vesteuropa om efteråret. Den er årlig i Danmark, men sjælden gæst, især sensommer og efterår (flest august-september), men kun få vinterfund.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 21-04-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 03-04-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 3. udgave 2004.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gad 1998





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator