Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Smuk Lædersvamp (Stereum subtomentosum)
Foto: Tom Smidth

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Smuk Lædersvamp (Stereum subtomentosum)
Foto: Anni & Peter Nielsen


Foto/billede af Smuk Lædersvamp (Stereum subtomentosum)
Foto: Joshua Haahr


Foto/billede af Smuk Lædersvamp (Stereum subtomentosum)
Foto: Joshua Haahr





Figur 1.

Smuk Lædersvamp

Stereum subtomentosum (læst 2245 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Skørhatordenen (Russulales)
Familie: Lædersvampfamilien (Stereaceae)

Kendetegn: Hat indtil 7 cm. i diameter og ca. 2 mm. tyk, i reglen halvcirkelformet og fastvokset til substratet i et ret lille området.

Hattens overside er tiltrykt krushåret og regelmæssigt bæltet i gulbrune nuancer, randen tydeligt lysest. Undersiden er glat og ligeledes regelmæssigt bæltet i gulbrune nuancer.

Variation: Frugtlegmerne kan være tæt sammenstødende og uden den typiske halvcirkulære form.

Forveksling: Den forveksles ret let med Håret Lædersvamp, der ofte har ret lignende gulbrune farver; men denne er i reglen ikke bæltet - og har oprette hår på hatoversiden.

Andre lædersvampe, som f.eks. Tobaksbrun Ruslædersvamp, Blødende Lædersvamp m.fl. har ikke de gulbrune farver.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Håret Lædersvamp, Gran-Lædersvamp, Blødende Lædersvamp

Biologi: En nedbrydersvamp, der lever af at nedbryde dødt løvtræ. Som andre lædersvampe er den hvidmulddanner, d.v.s. den nedbryder både træets cellulose og lignin.

Levested: Den findes på dødt løvtræsved og er hyppigst på El og Bøg, men kan også findes på andre løvtræer.

Udbredelse: Den er ganske almindelig på passende substrat i hele landet, men langt fra så almindelig som den noget lignende Håret Lædersvamp.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Smuk Lædersvamp.

Hvornår ses den? Smuk Lædersvamp kan findes året rundt.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 23-02-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 23-02-2015.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator