Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Nælde var. dioica (Urtica dioica var. dioica)
Foto: Gerner Jensen

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Nælde var. dioica (Urtica dioica var. dioica)
Foto: Karl Kjærgaard


Foto/billede af Stor Nælde var. dioica (Urtica dioica var. dioica)
Foto: Ellen Wahlström


Foto/billede af Stor Nælde var. dioica (Urtica dioica var. dioica)
Foto: Mette Marie Moralina



Stor Nælde var. dioica

Urtica dioica var. dioica (læst 11983 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Nældeordenen (Urticales)
Familie: Nældefamilien (Urticaceae)

Kendetegn: Stor Nælde bliver indtil 2 meter høj; den er opret og har firkantet stængel, som ofte er ugrenet eller med svage sideskud for oven hen på sæsonen; dog ofte mere grenet ved sideskud efter afskæring.

Den danner tætte bestande ved sin vidt krybende jordstængel.

Blade og stængel bærer brændehår og korte dunhår.

Bladene er grovtakkede, mørkegrønne og indtil 20 cm lange og parvis modsatte med linje-lancetformede akselblade/fodflige ved bladfæstet på stænglen.

Planten er oftest tvebo. Hanplanterne har gulliggrønne udstående blomsterstande, og hunplanterne har grågrønne blomsterstande, som bliver hængende, når frøene udvikler sig.

Frugten er en nød, som er omgivet af det vedvarende bloster.

Hanblomsterne kan også let kendes på de 4 støvdragere, der når de er foldet ud står vinkelret på hinanden i et kors. Hunblomsterne kan kendes på griflens lange hår, der stikker frem, også inden griflen er helt udviklet.

Variation: Planten er yderst variabel både mht. størrelse, frodighed og bevæbning med brændehår.

Forveksling: Der er masser af planter som har nældeligende blade. F.eks. har Skov-Galtetand, Døvnælde, Rød Tandbæger og en række andre planter fra Læbeblomstfamilien firkantet stængel (som Stor Nælde) og nældeagtige blade.

Men når det er planter fra Læbeblomstfamilien som de nævnte, så har de ofte aromatisk lugt (Døvnælde er dog nærmest lugtløs), farvede, ret store, ikke grønlige, blostre og kronblade.

Det vil føre for vidt at nævne alle de planter, der har mere eller mindre nældeagtige blade.

Skov-Nælde (Urtica dioica ssp. dioica var. holosericea) har smallere, lancetformede blade, som er næsten uden brændehår, men med mange korte hår. Den skal være almindelig i skove på fugtig-muldet bund. Ikke alle anerkender Skov-Nælde som en veldefineret taxus (anerkendt systematisk form).

Liden Nælde (Urtica urens): Græsgrøn, enårig, med blanke ovale til ægformede, dybt savtakkede blade. Enbo med han- og hunblomster på samme plante. Med kraftigere virkende brændehår end stor nælde.

Sump-Nælde (Urtica kioviensis). Flerårig. Brede, æg-lancetformede fodflige, som foroven på planten er parvis sammenvoksede (smalt linje-lancetformede og ikke sammenvoksede hos Stor Nælde). Kun brændehår, ingen dunhår. Enbo, hvor de øvre blomsterstande har hunblomster og de nedre hanblomster.

Den kan kendes fra Stor Nælde på de tydeligt lysegule bladstrenge (mørkebrune hos Stor Nælde). Sump-Nælde har kun ca. 4 kendte voksesteder på Sjælland og Lolland, men overses let og vil sikkert blive fundet flere steder. Kan danne (sandsynligvis sterile) krydsninger med Stor Nælde. Gror vådt, undertiden mere eller mindre i vand og i skovsumpe.

Fjeld-Nælde (Urtica dioica ssp. sondenii). Helt glat eller spredt håret, helt uden brændehår. Ikke i Danmark, men mod nord i Skandinavien.

Romersk Nælde (Urtica pilulifera) har karakteristiske kugleformede blomsterstande og er velforsynet med ubehagelige brændehår. Sjældent indslæbt ved rensningsanlæg og ruderater (fyldpladser), men vil sikkert blive hyppigere fremover med temperaturstigningerne og den øgede samfærdsel.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Liden Nælde, Døvnælde, Almindelig Springknap, Sump-Nælde, Stor Nælde var. holosericea

Biologi: Planten er en flerårig, tvebo urt med vidt krybende jordstængel og bestanddannende. Med effektiv formering, både ved frø og vegetativt ved jordstænglen.

Man troede tidligere, at planten var nitratbetinget, men den er betinget af et højt niveau af plantetilgængeligt fosfor.

Højt niveau af plantetilgængeligt fosfor findes tit ved gamle bebyggelser og ruiner, som man ofte kan bruge Stor Nælde til at spotte.

Stor Nælde ædes i vid udstrækning af græssende får og geder, men kun i begrænset omfang af køer og heste. Det tørrede, afslåede nældehø ædes dog med begejstring af alle store græsædere.

Brændehårene er kanyleformede; når spidsen brækker af forårsager den fremkomne kant et lille sår, hvor nældens giftstoffer trænger ind.

Det er ikke, som man tidligere troede, myresyre der forårsager den sviende virkning, men tre stoffer indgår:

Histamin irriterer huden, acetylcholin giver svien, medens et tredie stof: 5-hydroxytryptanin aktiverer de to andre.

Levested: Stor Nælde vokser alle steder, hvor der er et højt niveau af plantetilgængeligt fosfor: grøftekanter, ruderater, haver, frodig skov og krat.

Den klarer sig dog dårligt i stærk skygge, og står ikke i tæt, skygget skov.

Oprindelig i bl.a. askeskove på fugtig bund og i tidens løb spredt derfra.

Udbredelse: Den er uhyre almindelig og ofte kulturbetinget. Overalt, hvor der er et højt niveau af plantetilgængeligt fosfor. I hede- og sandjordsegne findes den mest i forbindelse med veje, fyldjord og ruderater (fyldpladser).

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Nælde var. dioica.

Hvornår ses den? Den blomstrer ultimo juni-medio september, men kan undertiden findes blomstrende senere i vækstsæsonen.

Plantens velkendte blade med brændehår kan erkendes hele året bortset fra vintermåneder med frost.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 27-10-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 03-08-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter (Skytte-Christiansen)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator