Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Helene Dalgaard Clausen
    Foto: Helene Dalgaard Clausen
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard

Atlas

: Enskællet Sumpstrå overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den ligner meget Almindelig Sumpstrå, men har kun 1 omsluttende skæl ved basis af blomsterakset. Som denne har den krybende jordstængel og skuddene står enkeltvis eller i småtuer, ofte i meget store, bunddækkende bestande.

Planten har bladløse ugrenede stængler af indtil 60 cms. langde, kun med 2 skedeformede lavblade ved basis.

Der er et endestillet aks med en snes eller flere blomster.

Akset er forneden omsluttet af kun et skæl, der er resterne af en gold blomst.

Griflen har ingen elle kun meget rudimentære blosterbørster ved basis. Men denne karakter er ofte svær at iagttage i felten.

Enskællet Sumpstrå
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Variation

: Golde skud er almindelige.

Forveksling

: Den vigtigste forvekslingsmulighed er med Almindelig Sumpstrå, men denne har aks, der er omsluttet af 2-3 skæl ved basis.

Andre forvekslingsmuligheder: se under Almindelig Sumpstrå.

Hvis den ikke har blomst er den umulig at skelne sikkert fra Almindelig Sumpstrå i felten.

Udbredelse

: Temmelig almindelig ved kysterne, ret sjælden i indlandet.
Enskællet Sumpstrå - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomster juni-juli, og kan være helt eller delvis vintergrøn.

Tidsmæssig fordeling

af Enskællet Sumpstrå baseret på Naturbasens observationer:
Enskællet Sumpstrå - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Enskællet Sumpstrå - månedlig fordeling

Biologi

: Som de fleste andre halvgræsser har den vindbestøvning af blomsterne og er flerårig.

Etymologi: Uniglumis er "enavnet" sigtende til, at den kun har et omsluttende skæl ved basis af blomsterakset. Se i øvrigt Almindelig Sumpstrå.

Levested

: Det er primært en kystplante, der gror på strandenge og fugtige arealer ved kysten; men nu og da vokser den også i indlandet, måske forklaret ved lokalt højt elektrolytindhold i jordvandet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: