Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Mark-Frytle (Luzula campestris)
Foto: Gunner Poulsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | frø | individer i knop | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Mark-Frytle (Luzula campestris)
Foto: Philip Hahn-Petersen


Foto/billede af Mark-Frytle (Luzula campestris)
Foto: Eva Scheel


Foto/billede af Mark-Frytle (Luzula campestris)
Foto: Jørgen Christiansen



Mark-Frytle

Luzula campestris (læst 621 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Sivordenen (Juncales)
Familie: Sivfamilien (Juncaceae)

Kendetegn: Den har spredte skud eller er løst tueformet med korte, underjordiske udløbere,

Stænglerne er indtil 20 cm. høj og ender i en sammensat blomsterstand af indtil 6 kugleformede blomsterhoveder med godt en halv snes blomster i hver. Det ene af blomsterhovederne er ustilket, de andre sidder på tynde stilke, der efterhånden bliver bøjede.

Støvknappen er 3-4 gnge støvtrådens lægnde.

Forveksling: Især Mangeblomstret Frytle, som har indtil 30 cm. høje stængler og vokser i tætte tuer.uden udløbere. Mangeblomstret Frytles blomsterhoveder sidder i en skærm, hvor alle stilke er omtrent lige lange. Støvknappen er højst 2,5 gange støvtrådens længde.

Håret Frytle er tueformet og har blomserne siddende enkeltvis, ikke i hoveder, og blosterblade, der er kastaniebrune med tydelig hvid hindekant.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Mangeblomstret Frytle, Håret Frytle

Biologi: En flerårig græsagtig urt med vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Luzula er af latin lucciola="lille lys". "Frytle" er lånt fra norsk og er af uvis oprindelse.

Campestris af campus="slette", "åben mark" = voksende på marker.

Levested: Åbne, græsklædte steder med tør bund, gamle græsplæner, vejkanter etc.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Mark-Frytle.

Hvornår ses den? Den blomstrer marts-maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 20-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 20-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator