Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
2. april 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hvidvinget Måge (Larus glaucoides)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | 2. kalenderår | 3. kalenderår | 4. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hvidvinget Måge (Larus glaucoides)
Foto: Jørgen Erik Nissen


Foto/billede af Hvidvinget Måge (Larus glaucoides)
Foto: Bjarne Hemmingsen


Foto/billede af Hvidvinget Måge (Larus glaucoides)
Foto: lars krogh



Hvidvinget Måge

Larus glaucoides (læst 13930 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Måger & terner (Laridae)

Kendetegn: Længde 52-60 cm, vingefang 123-139 cm. En stor, lys måge, der i alle dragter nøje ligner Gråmåge. Hvidvinget Måge bestemmes bedst på størrelse og proportioner. Er lidt mindre end Sølvmåge med lange, smalle vinger. De bemærkes specielt, når fuglen står. Vingerne går da tydeligt forbi halen og hænger gerne lidt. Flugten er mere let og elegant. Hvidvinget Måge har stort øje og bredt duebryst, en ret rund hovedfacon (lig Stormmåge) med et forholdsvis lille og mere tilspidset næb end Gråmåge, der har en kantet hovedfacon lig Sølvmåge, med flad isse og en kortere mere markeret undernæbsvinkel. Men forskellene er små.

De adulte fugle har gråhvid overside og hvid underside og mangler (modsat alle vore almindelige arter) sort i dragten. Gult næb med rød plet. Rødlig orbitalring.

Ungfuglene er fint vatrede, har en lys, beigebrun dragt med tydeligt lysere (gennemskinnelige) håndsvingsfjer. Normalt er NÆBBET TYDELIGT KORTERE END (den lange) VINGEPROJEKTION BAG HALEN. 1-års kendes i reglen på næbtegningen: MEGET SORT PÅ NÆBSPIDSEN (ca. -delen af næbbet) GÅR DIFFUST OVER I LIDT LYSERE (rødlig, brunlig eller grålig) BASIS. Nogle 3-års og ældre har SVAGT GRØNTONET, GULT NÆB (altid rent gult hos Gråmåge).

Variation: Bestande fra NØ Canada, Baffin Island (Kumliens Måge, kumlieni; enkelte fund årligt i V Europa) ligner nominatformen (Grønland), men er ofte større med lidt kraftigere næb. Adult har varierende, mørkstribet vingespids; lyst blågrå i frisk dragt, brunlig ved slid. Har tit mørkt øje.2-3 årige har mørke partier på yderfanen af de 3-4 yderste håndsvingfjer (antyder adultes mønster) og ofte mørkere halebånd.

Bestande fra arktisk Canada (Thayers Måge, thayeri; 3 fund i Irland, 1 i Norge og 1 I DANMARK ) overvintrer ud for Stillehavets kyst - er generelt mørkere med sortagtig, mere udbredt sort tegning i hånden. Ligner Sølvmåge, men med Hvidvingets proportioner.

Forveksling: Gråmåge.

Desuden er det et problem, at hybrider mellem Sølvmåge og Gråmåge ofte er lyse og små som Hvidvinget Måge. Disse hybrider vil næsten altid have et mørkere parti ved vingespidsen og i det hele taget udvise træk, der stammer fra Sølvmåge.

Ydermere kan der være Sølvmåger, der har unormale lyse partier i dragten (leucistiske) eller er helt albinistiske.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Gråmåge, Inuitmåge, Sølvmåge x Gråmåge (hybrid), Sølvmåge

Biologi: Lever i vintertiden mest af fisk, fiskeaffald og ådsler. Styrtdykker ofte efter fisk ligesom Sildemåge.

Efter yngletidens ophør spreder fuglene sig i august-september, og kan da nå europæiske farvande, men de gamle fugle bliver mest i åbenvandsområderne nær yngleområdet, undtagen i meget hårde vintre. Er atter på ynglepladsen ultimo april-primo maj. Ungfuglene kan oversomre i europæiske farvande.

Levested: Yngler på stejle fjeldvægge langs kysterne i det sydlige Grønland samt på Baffin Island i Canada.

Udbredelse: Meget sjælden vintergæst i NV Europa (årlig i Danmark), langt sjældnere end Gråmåge. Årsgennemsnittet i Danmark ligger på blot 12 individer.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hvidvinget Måge.

Hvornår ses den? Næsten udelukkende fra januar til april - i de store fiskerihavne langs Vestkysten, men også uden for havne f.eks. ved Blåvand.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 15-02-2005. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 29-03-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Mullarney, Svensson og K.M.Olsen: Fugle i felten (Gad 1999).




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator