Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Bjørneklo (Heracleum sphondylium ssp. sphondylium)
Foto: Ken Alminde

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Bjørneklo (Heracleum sphondylium ssp. sphondylium)
Foto: Per Thomassen


Foto/billede af Almindelig Bjørneklo (Heracleum sphondylium ssp. sphondylium)
Foto: Per Thomassen


Foto/billede af Almindelig Bjørneklo (Heracleum sphondylium ssp. sphondylium)
Foto: Eva Scheel



Almindelig Bjørneklo

Heracleum sphondylium ssp. sphondylium (læst 10703 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Vedbendordenen (Araliales)
Familie: Skærmplantefamilien (Apiaceae)

Kendetegn: Almindelig Bjørneklo bliver indtil 2 meter høj og har hul, grøn, grovhåret stængel.

Bladene er hårede på undersiden og enkelt fjersitdelte. De er tydeligt spinklere og ikke med så skarpe bladtænder som hos Kæmpe-Bjørneklo.

Frøene er omvendt ægformede og har 4 smalle oliekanaler.

De 2 underarter: Almindelig og Grønblomstret Bjørneklo er mere eller mindre sammenflydende, og mange eksemplarer er hybrider.

Almindelig Bjørneklo - se linket HER har hvælvede småskærme med hvide blomster, hvor yderblomsterne i småskærmene er uregelmæssige og ensymmetriske med det yderste kronblad ret kraftigt forstørret.

Grønblomstret Bjørneklo - se linket HER har flade småskærme med grønlige blomster, hvor alle blomster er regelmæssige og radiær-symmetriske.

Mellemformerne mellem de 2 underarter er almindelige, og ofte giver det ikke mening at skelne imellem dem.

Variation: Planter, der måske er krydsninger med Hårfrugtet Bjørneklo, er set.

Forveksling: Almindelig Bjørneklos blade kan overfladisk betragtet minde lidt om den sjældne Rundlobet Bjørneklos.

Kæmpe-Bjørneklo, Hårfruget- og Rundlobet Bjørneklo har tydeligt kraftigere, mere eller mindre rødplettet stængel. Hårfrugtet Bjørneklos stængel er ret finhåret/blødhåret.

Kæmpe- og Hårfrugtet Bjørneklo har langt mere skarptfligede og skarpttandede blade. Rundlobet Bjørneklo har runde bladlapper uden skarpe takker.

Angelik og Strand-Kvan har glat stængel og ret anderledes blade.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Kæmpe-Bjørneklo, Hårfrugtet Bjørneklo, Strand-Kvan, Rundlobet Bjørneklo, Angelik

Biologi: Almindelig Bjørneklo er 2-årig. 1. år udvikles en bladroset, og 2. år et blomstrende stængel, hvor planten så dør efter frugtsætning.

Etymologi:

Slægtsnavnet Heracleum kommer af græsk: Panakes herakleion, som betyder "den herakleiske universalurt", hvis egenskaber skulle være opdaget har heroen Herakles. Artsnavnet spondylium er latinisering af det græske spondylion, der sandsynligvis betegnede Almindelig Bjørneklo.

Det danske Bjørneklo er lånt fra tysk Bärenklau, som antages at sigte til useende blomsterstandene har, inden de springer ud, og er omgivet at store, oppustede, hårede bladskeder og godt kan minde lidt om en bjørnelap.

Der er ikke knyttet samme sol-eksem-problemer til Almindelig Bjørneklo som til Kæmpe-Bjørneklo. Indholdet af furo-kumarin, som øger hudens følsomhed over for sollys, er på et normalt ikke-kritisk niveau hos Almindelig Bjørneklo, hvor det er højt hos Kæmpe-Bjørneklo m.v.

Levested: Enge, vejkanter, tørre moser, lysåbne skove og krat.

Udbredelse: Som helhed ret almindelig i hele landet. Der er en tendens til, at underarten Almindelig Bjørneklo - ssp. spondylium mest findes mod vest i Danmark, og Grønblomstret Bjørneklo - ssp. sibiricum mest mod øst. Men begge underarter kan findes i det meste af landet og blander sig tit.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Bjørneklo.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli. Bladene kan ses det meste af vækstsæsone.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 19-05-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 24-06-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Beskrivelserne bygger mest på Nordiske Skærmplanter af Niels Faurholdt og Jens Christian Schou - udgivet af Dansk Botanisk Forening 2004 på eget forlag. Desuden Den Ny Nordiske Flora og Danmarks Vilde Planter.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator