Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
2. april 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Gråmåge (Larus hyperboreus)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | 2K | 3. kalenderår | 4. kalenderår | adulte | immature | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Gråmåge (Larus hyperboreus)
Foto: Anni Nielsen


Foto/billede af Gråmåge (Larus hyperboreus)
Foto: Jørn Skeldahl


Foto/billede af Gråmåge (Larus hyperboreus)
Foto: Lars Pedersen



Gråmåge

Larus hyperboreus (læst 9032 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Måger & terner (Laridae)

Kendetegn: Længde 63-68 cm, vingefang 138-158 cm. En stor, kraftigt bygget måge (ca. som Svartbag), med kantet, sølvmågeagtigt hoved og stort, kraftigt næb. Mere kompakt end Sølvmåge med fladere pande, mindre øjne, kortere, bredere krop: virker aggressiv og vredladen i udtrykket. Benene er lange, vingerne brede og ret korte (ses især på stående fugle).

I alle dragter kendes den fra andre store måger (på nær Hvidvinget Måge) ved at mangle mørke vingespidser, og hos de unge fugle er den yderste del af hånden tilmed den lyseste del af vingen. Ungfuglene er også lette at kende på det meget store næb med en afgrænset sort spids, tændstiksnæb kaldet. Lyser spøgelsesagtigt op i mågeflokke, hvor stående fugle let opdages på lysere vingespids end resten af dragten.

Adulte har lysere grå overside end Sølvmåge.

1-2k-fugle er i frisk dragt ret ENSARTET LYST OKKERBRUN eller kaffe-med-fløde farvede med svagere, finere mønstring end andre store måger. De UTEGNEDE LYSBEIGE ELLER HVIDLIGE SVINGFJER er artstypiske i alle aldre især tydelige i flugten, hvor de fra undersiden virker gennemskinnelige.

Kaldet er hæsere, dybere og grovere end Sølvmåges og Hvidvinget Måges.

Variation: Kan bastardere med Sølvmåge. Se billeder af denne hybridform i Galleriet.

Forveksling: Fejlbestemmelse kan især ske med Hvidvinget Måge eller med adult Sølvmåge.

Da Gråmåge og Hvidvinget Måge har stort set identiske dragter, er størrelse, form og næbtegning (hos 1-års fugle) samt næbfarve (3-års og ældre) vigtige. Normalt er NÆBBET SÅ LANGT SOM ELLER LÆNGERE END (den korte) VINGEPROJEKTION BAG HALEN. Gråmåge har desuden bredere vinger, længere hals og større hoved end Hvidvinget Måge, og er i flugten tungere og mere klodset; forskelle i flugten er dog sværere at se end karakterer på stående fugle. Artsbestemmelsen af 1-årsfugle lettes af næbtegningen: Gråmåge har LYSROSA NÆB MED SKARPT AFSAT, SORT SPIDS (yderste 1/3), Hvidvinget Måge har bredere sort spids med uskarp grænse mod den undertiden kun svagt lysere basis. Orbitalring hos adult gul (rødlig hos Hvidvinget). Nogle små hunner af Gråmåge ogstore Hvidvingede kan volde problemer; se efter næbtegning og næblængde/vingeprojektion.

Fugle i felten af Mullarney, Svensson, K.M.Olsen oplyser følgende ret væsentlige detaljer: Bemærk, at renhvide albinoer kan ses hos alle store måger (se f.eks. Hættemåge i Galleriet) ølvmåger og hybrider Sølvmåge x Gråmåge. 100 albinoer er dog sjældne, og blandt normale gråmåger bliver kun visse 1-2-års så blege, at de på afstand virker hvide. Leucisme og hybridisering afsløres hos unge måger ved, at de yderste håndsvingfjer, båndet på armsvingfjerene og halen er lidt mørkere end resten af dragten. Adulthybrider har mørke pletter på vingespidsen, hvilket aldrig ses hos Gråmåge og nominatformen af Hvidvinget Måge.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hvidvinget Måge, Sølvmåge, Sølvmåge x Gråmåge (hybrid)

Biologi: Yngler i enkeltpar eller løse kolonier på klipper, øer og ved plane kyster i de arktiske egne og overvintrer sjælden i NV Europa i fiskerihavne og langs kyster med andre store måger

Levested: Nærmeste ynglepladser ligger på Island.

Udbredelse: Yngler cirkumpolart ved arktiske kyster i Rusland, Nordamerika og Grønland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Gråmåge.

Hvornår ses den? I Danmark ses Gråmåge hyppigst i januar-maj. De fleste iagttagelser gøres i de store fiskerihavne Hanstholm, Hirtshals og Skagen, hvor enkelte individer, specielt i vintertiden, kan være meget stationære. Normalt befinder der sig her en eller to hvert sted, men op til en halv snes stykker er set.

Flertallet af de iagttagne eksemplarer er unge fugle (1k og 2k), men udfarvede iagttages også jævnligt. Skagen Havn er således blevet besøgt af det samme individ i 11 år i træk - denne fugl holder til omkring den samme lysmast hvert år, og er således i dag en smuk 11k se billeder af fuglen i Galleriet.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 15-02-2005. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 29-03-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Mullarney, Svensson og K.M.Olsen: Fugle i felten (L&R 1999)




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator