Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Glat Dueurt (Epilobium montanum)
Foto: Paul Nilsson

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Glat Dueurt (Epilobium montanum)
Foto: Mette Toni Madsen


Foto/billede af Glat Dueurt (Epilobium montanum)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Glat Dueurt (Epilobium montanum)
Foto: Mette Toni Madsen



Glat Dueurt

Epilobium montanum (læst 77 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Myrteordenen (Myrtales)
Familie: Natlysfamilien (Onagraceae)

Kendetegn: Den bliver indtil 1/2 meter høj og stænglen er ugrenet eller ret svagt grenet foroven. Stænglen med blade er ofte næsten glat forneden, men opefter tit ret tæt dunhåret trods plantens danske navn.

Bladene er tandet-savtakkede, siddende foroven på stænglen, stilkede nedadtil.

Blomsterstanden er en fåblomstret, ofte lidt nikkende klase af forholdsvis små, lyst violetrøde (undertiden næsten hvide) blomster.

Blomsternes støvfang (griffel) er 4-delt med udstående grene.

Variation: Planten er variabel og kan være næsten helt glat eller ret håret.

Forveksling: Dueurtslægten kan være vanskelig at have med at gøre. Men hvis man bemærker sig det 4-delte støvfang, skal man i den danske flora kun forholde sig til Lodden Dueurt, som er en langt kraftigere og mere håret plante med langt større blomster, og Dunet Dueurt, som er tydeligt mere lodden og har smallere, ustilkede blade og kirtelhår foroven (Glat Dueurt har kun kirtelhårede blomsterstilke).

De indslæbte arter fra slægten har kølleformet støvfang og i reglen kantet stængel, der kan have lister.

Kær-Dueurt gror mere fugtigt og har lange, trådformede udløbere og kølleformet støvfang.

NB: Bakke-Dueurt (E. collinum) - se linket HER er ikke fundet i Danmark, men er udbredt på Den Skandinaviske Halvø helt ned til Skåne, er ikke fundet endnu i Danmark, og kan tænkes at forekomme på Sjællandske Øgruppe og Bornholm. Den ligner meget Glat Dueurt, men har i reglen færre end 15 bladtænder pr. bladside, tæt gråhårede bægerblade og frugter uden kirtelhår (hvad Glat Dueurts så har).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Dunet Dueurt, Lådden Dueurt, Kær-Dueurt

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning af bolomsterne.

Planten overvintrer med tætte løglignende knopper ved grunden af det blomstrende skud, der efter frugtsætningen ret hurtigt visner bort.

Frøene har en slags fnok, der kan tjene som svæveanordning.

Etymologi:

Epilobium er af græsk epi="på" og lobon="blomst (eller viol som symbol på blomster) og hentyder til de stærkt oversædige blomster i spidsen af den lange frugtknude. Det danske "Dueurt" er sandsynligvis en forvanskning af "Dunurt", der hentyder til frøenes uld. Montanum betyder "voksende i bjerge" og er noget misvisende, da Glat Dueurt ikke er en fjeldplante. Det danske artsnavn Glat" er ret misvisende, da planten på ingen måde er glat, men i reglen ret dunhåret.

Levested: Frodig muldbund i skov og krat og nogle gange også som ukrudt i haver.

Udbredelse: Almindelig til meget almindelig på egnede voksesteder landet over, dog lidt mindre hyppig mod vest og i Nordjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Glat Dueurt.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 05-11-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 08-11-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator