Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
11. december 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Fåre-Svingel (Festuca ovina)
Foto: Erik Brejl

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Fåre-Svingel (Festuca ovina)
Foto: Jørgen Christiansen


Foto/billede af Fåre-Svingel (Festuca ovina)
Foto: Erik Brejl


Foto/billede af Fåre-Svingel (Festuca ovina)
Foto: Torben Ebbensgaard



Fåre-Svingel

Festuca ovina (læst 341 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: Fåre-Svingel danner tætte tuer uden udløbere og med børsteformede blade og indtil 30 cm. (sjældent 50 cm.) høje strå.

Toppen er kortgrenet, noget sammentrængt og kun udspærret under blomstringen.

Tuerne er omgivet af gamle, visne blade, der bliver siddende længe omkring tuen.

De friske blade er 0,3-0,5 mm. brede fra midtnerve til rand, grågrønne og med ru til korthåret bladovrside.

Akset er 4-8 blomstret og småakset har tydelig stak. Dækbladene er ru til korthårede.

Forveksling: Bakke-Svingel har blågrønne blade og strågule bladskeder og større tuer. Bladene er 0,6-1,2 mm. brede.

Finbladet Svingel har lysegrønne småaks og manler stak på dækbladet og har kun 0,2-0,4 mm. brede blade.

Rød Svingel er løst tueformet til tæppedannende og har underjordiske udløbere.

Baltisk Svingel er større af vækst og danner tætte tuer med gamle, strågule bladskeder.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Rød Svingel

Biologi: En flerårig græs med vindbestøvning og vindslyng- eller dyrespredning af frøene, hvor stakkene kan få dem til at hænge ved dyrepelse m.v.

Etymologi:

Festuca betyder græsstrå på latin. Svingel hidrører fra en betydningsforskydning fra sandsynligvis Giftig Rajgræs, hvis gift kunne bevirke svimmelhed: svinge-dingle. Ovina: "hørende til får" fordi den ofte er en vigtig græs for græssende får i næringsfattige områder.

Levested: Næringsfattig bund på heder, overdrev, strandoverdrev, oldtidshøje, grå klit m.v.

Udbredelse: Almindelig til meget almindelig i næringsfattige områder, ellers knap så almindelig. I intensive landbrugsområder er den fraværende eller kan evt. findes på oltidshøje.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Fåre-Svingel.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-juni og de karakteristiske tuer kan ses i det meste af vækstsæsonen.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 08-08-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 25-08-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN´s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator