Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Katteskæg (Nardus stricta)
Foto: Hans Øllgaard

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Katteskæg (Nardus stricta)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Katteskæg (Nardus stricta)
Foto: Eva Scheel


Foto/billede af Katteskæg (Nardus stricta)
Foto: Mathias Kaae



Katteskæg

Nardus stricta (læst 5312 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: En græs med trådsmalle blade, der spreder sig ud fra flere forgreningspunkter i meget tætte tuer. Stråenes lyse og glinsende baser danner tilsammen et stift knippe. Akset er artskarakteristisk, smalt og med langstrakte, ensidigt vendende og enblomstrede småaks, der først ligger helt tæt til aksen, men ved modenhed stiller sig ud i en vinkel til akset. Aks kan findes i tuerne sent på sæsonen.

Variation: Ingen.

Forveksling: Kunne måske forveksles med smalbladede arter af Svingel eller Bunke; med det ensidige aks er bestemmelsen let, de tydelige hvirvler i fordelingen af bladene (som pelsen på et rosetta-marsvin) er sammen med de strågule stængelbaser karakteristiske for vegetative planter.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sandskæg

Biologi: Planten er følsom overfor belastning med næringsstoffer: Ellenberg-værdien for næring opgives til 2.

Levested: Vokser på våd bund på heder, klitarealer og andre næringsfattige naturtyper. Karakteristisk art for habitatnaturtype 6230: Surt overdrev.

Udbredelse: Kan findes i hele landet, men kun almindelig i Jylland og på Bornholm, ikke i det øvrige land.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Katteskæg.

Hvornår ses den? Blomstrer i juni-juli, men akset bliver som nævnt længe på planten.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Peter Lindberg Jannerup d. 27-07-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 28-10-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
K. Hansen: Dansk Feltflora, 1. udg., 7 opl. (1996)

B. Mossberg og L. Stenberg: Den nye nordiske flora, 1. udg., 1 opl. (2005)

Ellenbergværdi fra hjemmesiden - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator