Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Forlænget Star (Carex elongata)
Foto: Peter Mæhl

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Forlænget Star (Carex elongata)
Foto: Peder Brøgger


Foto/billede af Forlænget Star (Carex elongata)
Foto: Martin Liebermann


Foto/billede af Forlænget Star (Carex elongata)
Foto: Troels Kornfelt



Forlænget Star

Carex elongata (læst 2123 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Halvgræsordenen (Cyperales)
Familie: Halvgræsfamilien (Cyperaceae)

Kendetegn: NB: Mnemoteknisk kommer man let til at bytte om på Langakset og Forlænget Star, men Langakset Star har meget større tuer og er en meget kraftigere plante.

Vigtige karaktere: tueformet, gulbrun blomsterstand, lang og spids skedehindetilhæftning.

En tueformet star af ensaksgruppen med indtil 60 cm (eller længere) oprette, ofte lidt hængende/slappe, skarpt trekantede stængler, der er ru af små opadrettede torne eller tænder.

Blomsterstanden er sammensat og indtil 6 cm. lang med indtil 12 ca. 1 cm. lange lyst gulbrune aks, der er noget divergerende, dog overlappende foroven. De er mest hunlige, men ofte med nogle få hanblomster ved basis; især topakset har mange hanblomster. De øvre støtteblade er små og reducerede, det nedre er et par cm. langt, børsteformet og grønt.

Frugthylstret er 3-4 mm. langt, ribbet, gulbrunt, bredt tenformet og med 1 ca. 1 mm. langt kløvet næb, og med karakteristiske småtorne foroven.

Løvbladene er indtil 4 mm. brede, lidt kortere end stænglerne, friskgrønne, kølede og noget hængende/slappe.

Skedehindetilhæftningen er påfaldende lang og spids, 2-3 gange så lang som bred.

Forveksling: Den kendes i blomst fra andre tuede arter fra ensaksgruppen af starer på de gulbrune, divergerende aks med hanblomster forneden og de smalle ribbede frugthylstre.

Vegetativt kan den kendes på den meget lange, (længden ca. 3 x bredden), spidse skedehindetilhæftning i forbindelse med de græsgrønne blade.

Grå Star har grågrønne blade, grågrøn blomsterstand, kortere aks og ret spids skedehindetilhæftning, der er ca. 2 x så lang som bred.

Stjerne-Star (og Toradet Star) har kort, afrundet skedehindetilhæftning.

Spidskapslet, Pigget og Mellembrudt Star har afrundet skedehindetilhæftning af forskellig længde for arterne og gror mere tørt.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Grå Star, Mellembrudt Star, Spidskapslet Star, Langakset Star

Biologi: En tydeligt tueformet star, der som de fleste andre halvgræsser vindbestøvning af blomsterne.

Frugtspredningen kan formentlig ske både med vand og epizoisk, da frugthylstrene har små torne, der kan få dem til at hænge ved dyrpelse, fjerdragter og tøj.

Etymologi: Elongata - forlænget - sigter til blomsterstanden, men er i og for sig ikke særligt rammende. Om slægten star: se f.eks. i omtalen af Skov-Star.

Levested: Fugtig eller våd, gerne ret næringsrig bund i skovsumpe, ellemoser og ved bredden af skovsøer.

Udbredelse: Den er almindelig i Nordøstsjælland, forekommer i øvrigt temmeligt sjældent på Øerne og Østjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Forlænget Star.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-juni.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 16-05-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 03-06-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator