Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. august 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Ru Svinemælk (Sonchus asper)
Foto: Henning Christiansen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Ru Svinemælk (Sonchus asper)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Ru Svinemælk (Sonchus asper)
Foto: Gunner Poulsen


Foto/billede af Ru Svinemælk (Sonchus asper)
Foto: Jørgen Christiansen



Ru Svinemælk

Sonchus asper (læst 279 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Den er enårig-sommerannuel, og bliver indtil 80 cm. høj og har grønne, skinnende blade med tornet rand og afrundede, stængelomfattende bladører, der er tiltrykt stænglen.

Frugterne er ribbede på langs og ikke tværrynkede.

Forveksling: Inden for slægten adskilles den let fra Ager-Svinemælk og Kær-Svinemælk, der er større, flerårige planter som er grenede foroven og har kirtelhårede kurvsvøbblade.

Adskillelsen fra Almindelig Svinemælk kan volde lidt vanskeligheder. Almindelig Svinemælk har mere mat løv og pilformet, stængelomfattende bladbasis, hvor Ru Svinemælk har øreformet stængelomfattende bladgrund.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Svinemælk, Ager-Svinemælk, Kær-Svinemælk

Biologi: En sommer-enårig (spirer om foråret) plante, hvis blomster bestøves af insekter.

Etymologi:

Sonchus - græsk: songhhos - er et gammelt navn på en tidselagtig plante.

Svinemælk hentyder til rigdommen på hvid mælkesaft og til, at planten villigt ædes af svin.

Asper betyder ru og sigter til bladenes tornet-takkede rand.

Levested: Haver, markkanter, ruderater på næringsrig bund.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Ru Svinemælk.

Hvornår ses den? Den bomstrer juni-oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 28-06-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 23-07-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator