Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. juli 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sort Måler (Odezia atrata)
Foto: Knud Aage Filt

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sort Måler (Odezia atrata)
Foto: Karsten Thomsen


Foto/billede af Sort Måler (Odezia atrata)
Foto: Rasmus Nielsen


Foto/billede af Sort Måler (Odezia atrata)
Foto: Karen Thomsen



Sort Måler

Odezia atrata (læst 5861 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: Vingefang: 22-26 mm. Let kendelig ved vingerne ensfarvede brunsorte farve, bortset fra de hvide frynser ved forvingespidsen.

Forveksling: Kan evt. forveksles med Blodnakke (Atolmis rubricollis) som dog har rød halskrave og gul bagkropsspids, mens Sort Måler har helt sort krop.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Blodnakke

Biologi: Larven lever fra juli overvintrende til maj på vild kørvel og hulsvøb.

Den voksne flyver vist udelukkende om dagen, hvor man især om eftermiddagen kan se den svirre stille omkring helt nede mellem urtevegetationen. Kun hvis den skræmmes flyver den lidt højere.

Levested: På fugtige enge, i moser og grøfter med høj urtevegetation. Arten træffes enkelte steder også på mere tørre skovegne, hvor foderplanten (vild kørvel og hulsvøb) findes.

Arten mangler helt i fjeldregionen.

Udbredelse: Arten er kendt fra alle distrikter i Danmark. Den er udbredt og ret almindelig over hele landet, men hyppigst i Jylland og meget lokal. Den optræder ofte meget talrigt på sine lokaliteter.

Findes desuden i Vest-, Mellem- og Nordeuropa, i Fennoskandinavien til Lapland.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sort Måler.

Hvornår ses den? Flyvetiden er fra primo juni til medio juli; mod nord udelukkende i juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 03-07-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 21-03-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks dyreliv, bind 2 Nordens Målere v/P.Skou, København og Svendborg, 1984.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator