Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
1. april 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lille Bærtæge (Peribalus strictus)
Foto: Erik Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | nymfe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lille Bærtæge (Peribalus strictus)
Foto: Kjeld Brem


Foto/billede af Lille Bærtæge (Peribalus strictus)
Foto: Finn Krone


Foto/billede af Lille Bærtæge (Peribalus strictus)
Foto: Inger Lund



Lille Bærtæge

Peribalus strictus (læst 5839 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Næbmunde (Hemiptera)
Familie: Egentlige bredtæger (Pentatomidae)

Kendetegn: Imago er overvejende brunlig. Pronotums siderande er dog smalt lysegule og bagkropsranden med gulligt-sort mønster. Antenner overvejende gulbrune, men de yderste led delvis sorte. Længde 8-10 mm. Nymfen er brun og ret blank.

Variation: Dækvingernes farve kan variere fra okkerbrun til mørkebrun og de lyse tegninger kan have en orange tone.

Forveksling: Den kan overfladisk minde om Almindelig bærtæge, men kendes fra denne ved lidt mindre størrelse, pronotums lysegule siderande og helt anderledes farvetegning på antennerne. Derudover kan den minde om vinterudgaven af Grøn Bredtæge, som den også er mindre end, og som heller ikke har de lysegule siderande på pronotum.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Bærtæge, Grøn Bredtæge

Biologi: Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juni-september. Den suger saft på forskellige urter samt især Hindbær og Blåbær, hvor den ofte efterlader en irriterende smag. Der er én årlig generation.

Levested: Den findes især på hedeagtige biotoper, i lysåbent krat og i skovlysninger.

Udbredelse: Den er ret udbredt i de fleste landsdele, men temmelig lokal, i reglen på gode naturlokaliteter.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lille Bærtæge.

Hvornår ses den? Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Søren Tolsgaard d. 17-01-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Brian Willum Petersen d. 18-10-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Tolsgaard, S., 2001: Status over danske bredtæger, randtæger og ildtæger. Ent. Meddr. 69: 3-46.

Wagner, E., 1966: Wanzen oder Heteropteren. Die Tierwelt Deutschlands. I: Pentatomorpha. 54. Teil.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator