Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Småkronet Eng-Gedeskæg (Tragopogon pratensis ssp. minor)
Foto: Anni Lene Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Småkronet Eng-Gedeskæg (Tragopogon pratensis ssp. minor)
Foto: Anni & Peter Nielsen


Foto/billede af Småkronet Eng-Gedeskæg (Tragopogon pratensis ssp. minor)
Foto: Søren Nygaard


Foto/billede af Småkronet Eng-Gedeskæg (Tragopogon pratensis ssp. minor)
Foto: Wolle Badura



Småkronet Eng-Gedeskæg

Tragopogon pratensis ssp. minor (læst 6594 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: En i reglen kraftig indtil meterhøj gulblomstret kurvplante, hvis stængel er fra svagt til noget forgrenet.

Bladene er lange, ligenervede og karakteristisk græsagtige og mere eller mindre stængelomfattende.

Blomsterne er ægte tungeformede (d.v.s. kronen er femtandet, bestående af 5 sammenvoksede kronblade, der kun er frie i spidsen). - Kronerne er på karakteristisk vis tydeligt kortere end kurvsvøbet.

Frøene har fjerformet fnok, hvor sidestrålerne er mer mere eller mindre sammenvævede, som hos den nært stående slægt Skorsoner.

Mælkesaften er behagelig lidt asparges-agtigt sødtsmagende - hvor de fleste andre kurvplanter med mælkesaft har bitter mælkesaft.

Variation: Kurvsvøbet har varierende længde, men er næsten altid tydeligt længere end kronbladene.

Forveksling: Slægten Gedeskæg er let kendelig på de græsagtige blade og den søde mælkesaft samt kurvsvøbbladene, der sidder i en kreds.

Slægten Skorsoner, som dog ikke ligner særligt meget, har svøbblade i flere kredse landetformede blade. Have-Skorsoner har også sød mælkesaft-

Det volder i reglen ikke vanskeligheder at kende Kortkronet Gedeskæg fra den anden underart

Eng-Gedeskæg: Eng-Gedeskæg har kurvsvøbblade af længde med kronerne; støvknapperne er lilla i spidsen.

Kortkronet Gedeskæg: Kurvsvøb tydeligt længere end kronerne, støvknapper brune.

Havrerod - se linket HER har rødlilla blomster og stærkt udvidet stængel under kurven, men den er svær eller umulig af adskille fra Eng- og Kortkronet Gedeskæg i vegetativ tilstand. Den træffes nu og da forvildet fra tidligere dyrkning. Den kan næppe askilles sikkert fra Kortkronet og Eng-Gedeskæg, når den ikke er i blomst.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Storkronet Eng-Gedeskæg, Havrerod, Lav Skorsonér

Biologi: Kortkronet Gedeskæg er ofte 2-årig, men kan være flerårig ved sideskud fra jordstænglen/roden.. Blomsterne betøves af insekter og frøene har svæveanordninger, fnok, og spredes med vinden.

Det øverste stængelstykke under kurven er noget opsvulmet, men sædvanligvis ikke så meget som hos Eng-Gedeskæg.

Kortkronet Gedeskæg står næsten altid med en vis afstand mellem planterne, også hvor den er talrigt forekommende. Muligvis udskiller den udviklede planter stoffer, der er spirehæmmende over for artens egne frø.

Etymologi:

Tragopogen er et gammelt græsk navn afledt af tragos=gedebuk og pogon=skæg.

Det danske slægtsnavn har samme betydning.

Pratensis betyder "voksende på enge" (latin pratum=eng, græsgang").

Småkronet er naturligvis afledet af, at kronbladene er tydeligt kortere end kurvsvøbbladene.

Underartsnavnet minor er latin for "mindre" og hentyder til de korte kroner, kortere end kurvsvøbet.

Planten har sød mælkesaft med behagelig aspargesagtig smag. Især det øverste stængelsstykke lige under kurven er velsmagende.

Levested: Åben næringsrig bund: vejkanter, skråninger, vedvarende græs, ruderater o.s.v.

Udbredelse: Den er almindelig på Sjælland, hvor den i nogen grad afløser den anden underart Eng-Gedeskæg - og forekommer ellers hist og her.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Småkronet Eng-Gedeskæg.

Hvornår ses den? Kortkronet Gedeskæg blomstrer sædvanligvis medio juni-primo august. Undertiden kan den træffes blomstrende i september-oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 24-03-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 04-04-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator