Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata)
Foto: Knud N. Flensted

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata)
Foto: Knud N. Flensted


Foto/billede af Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata)
Foto: Ole Dideriksen


Foto/billede af Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata)
Foto: Ole Dideriksen



Tandbægret Vårsalat

Valerianella dentata (læst 2763 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kartebolleordenen (Dipsacales)
Familie: Baldrianfamilien (Valerianaceae)

Kendetegn: Indtil 35 cm. høj og gaffelgrenet flere gange fra 2/3-3/4 oppe ad stænglen.

Blomsterne sidder i små kvaste for enden af grenene. Kronen er rosa-hvidlig og ca. 2 mm. bred.

Stængelbladene er modsatte og smalt lancetformede og rosetbladene er spatelformede, ret små og tidligt visnende.

Blomsten har 3 støvblade og 3 støvfang og frugten er principielt 3-rummet med 2 sterile rum et med et frø, men de 2 sterile rum er reduceret til ribber.

Der er en tydelig skrå, tandet bægerrest, der har givet arten sit navn.

Stænglen er uregelmæssigt kantet, ikke tydeligt firkantet som hos Tandfri Vårsalat.

Variation: Gaffelgreningen er variabel, men i reglen starten først omkring 2/3 oppe af stænglen.

Forveksling: Tandbægret Vårsalat ligner Tandfri Vårsalat ganske meget. Men Tandfri Vårsalat har lyseblå krone og dens stængel er gaffelgrenet ca. fra midten. Tandfri Vårsalat har meget større og bredere stængelblade og meget større, mere vedvarende rosetblade.

Opblæst Vårsalat har øvre stængelblade, der er tandede ved basis og oppustet kugleformet til ægformet frugt, hvor de 2 sterile rum er større end de frøbærende fertile.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Tandfri Vårsalat

Biologi: En enårig urt, der er sommerannuel, d.v.s., den spirer frem om foråret og visner hurtigt væk efter frugtmodning.. Blomsterne bestøves småinsekter.

Det videnskabelige slægtsnavn "Valerianella" betyder "Lille Baldrian" og artsnavnet "dentata" betyder "tandet" og hentyder til den tydelige bægerrest, som næsten mangler hos den ret lignende Tandfri Vårsalat.

Det danske slægs- og artsnavn er selvforklarende. Det skal nævnes, at Tandbægret og Tandfri Vårsalat har været dyrket til salat.

Levested: Voksestedet er til dels overlappende med Tandfri Vårsalats: let, næringsrig bund og agerjord. Den kan også mere tilfældigt findes i græsrabatter, ved vejkanter og på ruderater.

Udbredelse: Tandbægret Vårsalat findes hist og her til temmeligt almindeligt på Øerne, i Østjylland og på Bornholm - og er ellers sjælden. - Den er temmelig lunefuld i sin optræden og kan dukke op et sted i forbindelse med f.eks.vejarbejder, holde sig der et par år, og så forsvinde.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Tandbægret Vårsalat.

Hvornår ses den? Tandbægret Vårsalat blomstrer juni-juli, som regel ca. 1 måned senere end den vinteranuelle Tandfri Vårsalat.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 10-05-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 15-05-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora – Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator