Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Småblomstret Gulurt (Amsinckia micrantha)
Foto: Ulrik Hasle Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Småblomstret Gulurt (Amsinckia micrantha)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Småblomstret Gulurt (Amsinckia micrantha)
Foto: Karsten Vestergård


Foto/billede af Småblomstret Gulurt (Amsinckia micrantha)
Foto: Peder Brøgger



Småblomstret Gulurt

Amsinckia micrantha (læst 4674 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Natskyggeordenen (Solanales)
Familie: Rubladfamilien (Boraginaceae)

Kendetegn: Planten er indtil 60 cm lang, ret forgrenet, og med lidt tendens til nedliggende til opstigende vækst. Ofte ”støtter” den sig til den omgivende vegetation, når den når højt i vejret. Hele planten er kraftigt ruhåret og lidt stikkende at tage om.

Bladene er ustilkede, spredte på stænglen, og smalt lancetformede

Blomsterne er mørkegule, helkronede og med ret langt kronrør, længere end bægret; kronen er 2-5 mm bred og længden inklusive kronrør ca. 1 cm.

Bægret er dybt 5-fliget og ved frugtmodningen ca. 5 mm langt. Støvknapperne sidder øverst i kronrøret.

Forveksling: Når planten er i blomst er den eneste reelle forvekslingsmulighed Hønse-Gulurt (Amsinckia lycopsoides), som måske kan træffes sjældent indslæbt i Danmark: Den har 14-18 mm langt kronrør og større, 5-8 mm brede kroner; støvknapperne sidder hos den helt nederst i kronrøret og bægret er ved frugtmodningen 8-11 mm langt.

Tiggerstav (Plagiobothrys scouleri) er ikke set i Danmark endnu, men kan tænkes at dukke op: den har små gulhvide blomster, kun 2-4 mm brede blade og opret vækst, næsten linjeformede blade og er tiltrykt ruhåret.

River (Asperugo procumbens) er også kraftigt stivhåret; den har mere eller mindre nedliggende vækst, violette blomster og stort tolæbet bæger med kroge i spidsen.

Biologi: Enårig urt, hvis blomster bestøves af insekter. Frøene spredes af dyr og med hø, markredskaber etc. Dele af planten hænger let fast i dyrepelse etc. pga. dens stive hår.

Slægtsnavnet ”Amsinckia” er efter Wilhelm Amsinck som var borgmester Hamborg i 1800-talet.

Artsnavnet ”micrantha” betyder ”småblomstret" (sammentrukket af mikro + anthera). Det danske slægtsnavn skyldes de iøjnefaldende mørkegule blomster; betydningen af det danske artsnavn er den samme som det latinske.

Levested: Marker, plæner, ruderater, køkkenhaver, gårdspladser etc.

Udbredelse: Småblomstret Gulurt er indslæbt fra Nordamerika og ret ny i den danske flora. Den forekommer hist og her i Jylland, men er dog almindelig i dele af Vest- og Nordjylland og Djursland. På Øerne er den endnu sjælden og sparsom, men den ser ud til at være under udbredelse.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Småblomstret Gulurt.

Hvornår ses den? Småblomstret Gulurt blomstrer juni-september, og kan altså det meste af vækstsæsonen findes i blomst. Den er forholdsvis bestandig som vissen i forhold til andre enårige.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 21-01-2008. Beskrivelsen er senest redigeret af Lene Kjær Hansen d. 18-02-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator