Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kæmpe-Pileurt (Fallopia sachalinensis)
Foto: pernille vejlbjerg

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kæmpe-Pileurt (Fallopia sachalinensis)
Foto: Eva Scheel


Foto/billede af Kæmpe-Pileurt (Fallopia sachalinensis)
Foto: Martin Liebermann


Foto/billede af Kæmpe-Pileurt (Fallopia sachalinensis)
Foto: Eva Olsen





Figur 1.

Kæmpe-Pileurt

Fallopia sachalinensis (læst 3650 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Syreordenen (Polygonales)
Familie: Syrefamilien (Polygonaceae)

Kendetegn: En kraftig flerårig urt, der kan blive mere end 3 meter høj og har store indtil 50 cm. lange hjerteformede blade med tydelige lapper ved grunden.

Stænglen er kraftig, rødlig, nikkende og hul, lidt grenet foroven, men mindre grenet end den lidt lignende Japan-Pileurt.

Blomsterne er små og hvidlige med et grønligt skær.

Planten er næsten altid bestanddannende med sin krybende jordstængel.

Forveksling: Japan-Pileurt har mindre blade med lige afskåret grund uden lapper.

Hybrid-Pileurt har svagt udviklede bladlapper, og ligner mest Japan-Pileurt.

Kæmpe-Pileurt har i reglen en del hår på bladundersidens strenge, hvor Japan-Pileurt er helt uden hår og Japan x Kæmpepileurt har få korte, spredte hår.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Japan-Pileurt, Japan- x Kæmpe-Pileurt

Biologi: En tvebo urt, som i Danmark har både han- og hunplanter. Frugtsætning er sjælden i Danmark, men krydsninger med Japan-Pileurt forekommer.

Den regnes for invasiv, men udgør ikke nær samme problem som Japan-Pileurt og er lettere at bekæmpe ved slåning, hvis man vil bekæmpe den.

Levested: Ruderater, gamle haver, parker, bynære skove. Oftest på lidt fugtig bund.

Udbredelse: Hist og her, ikke nær så almindelig som Japan-Pileurt.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kæmpe-Pileurt.

Hvornår ses den? Den blomstrer oktober-november, men er let at kende i det meste af vækstsæsonen på de store, hjerteformede blade.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 24-12-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 24-12-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Se også Care4Natures udmærkede beskrivelse: - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator