Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
14. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Vingefrøet Bibernelle (Sanguisorba minor ssp. polygama)
Foto: Leif B Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Vingefrøet Bibernelle (Sanguisorba minor ssp. polygama)
Foto: Leif B Nielsen


Foto/billede af Vingefrøet Bibernelle (Sanguisorba minor ssp. polygama)
Foto: Eva Scheel


Foto/billede af Vingefrøet Bibernelle (Sanguisorba minor ssp. polygama)
Foto: Jørgen Christiansen





Figur 1.

Vingefrøet Bibernelle

Sanguisorba minor ssp. polygama (læst 4203 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: Vingefrøet Bibernelle har delte, uligefinnede blade med 6-9 par ustilkede småblade. Bladene er mørkegrønne på oversiden og bleggrønne på undersiden. Stængelbladene er mindre end de mere eller mindre rosetstillede grundblade, men ligner ellers.

Blomsterne sidder i et ovalt til kugleformet hoved, der er ca. 1-2 cm langt.

Blomsterne er reducerede, grønlige og ofte med rødlige indslag.

Frugterne er ca. 6 mm lange, firkantede og vingede. Mellem vingerne sidder fordybninger og vorter, men ikke sammenhængende rynker.

Forveksling: Slægten er karakteristisk med de rundagtige blomsterhoveder med grønlige, reducerede blomster.

Vingefrøet Bibernelle forveksles let med den anden underart Blodstillende Bibernelle. De adskilles bedst på frugterne:

Vingefrøet Bibernelle: ca. 6 mm lange, vorter og fordybninger mellem de 4 vinger.

Blodstillende Bibernelle: ca. 4 mm, tværrynkede med sammenhængende rynker, og ikke selvstændige vorter. - se linket HER

Bibernelle under et adskilles lettest fra den ret lignende Læge-Kvæsurt på følgende:

Bibernelle: 6-9 par ustilkede småblade. Blade grønne-mørkegrønne på oversiden, bleggrønne på undersiden.

Læge-Kvæsurt: Bladene har 3-6 par kortstilkede småblade og er mørkegrønne på oversiden og blågrønne på undersiden

- se linket HER .

Biologi: Bibernelle, begge underarter, har blomster, som er tilpasset vindbestøvning. De ret store frø spredes ved vindslyngspredning og måske epizoisk ved at de hænger ved dyrepelse.

Levested: Skråninger, græsmarker, jernbaneterræn, vejkanter.

Udbredelse: Vingefrøet Bibernelle er ikke oprindeligt vildtvoksende i Danmark, men indslæbt med græsfrø. Den indgår ret hyppigt i vildfrø-græsblandinger. Samlet set er forekomsten hist og her til temmelig almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Vingefrøet Bibernelle.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-august.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 04-07-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 25-09-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator