Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lav Skorsonér (Scorzonera humilis)
Foto: Anja Sørensen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lav Skorsonér (Scorzonera humilis)
Foto: Birgit Knudsen


Foto/billede af Lav Skorsonér (Scorzonera humilis)
Foto: Carsten Holm Clausen


Foto/billede af Lav Skorsonér (Scorzonera humilis)
Foto: Carsten Holm Clausen



Lav Skorsonér

Scorzonera humilis (læst 7109 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: En indtil 40 cm. høj kurveplante med mælkesaft og en enlig, endestillet ret stor lysegul kurv.

Kurven har ægte tungeformede kroner og randkronerne er betydeligt længere end skivekronerne. At de er ægte tungeformede vil sige, at de består af alle 5 kronblade, som er tungeformet sammenvoksede, men afslører sig som 5 spidser eller tænder i spidsen af kronen.

Frugten er næsten uden næb og har en fjerformet fnok, hvor strålernes sidegrene er indbyrdes sammenvævede.

Den har pælerod og en kort lodret jordstængel, hvorfra der udgår en roset af smalt lancetformede rosetblade.

Stænglen er næsten altid ugrenet; den er bladløs bortset fra nogle næsten rudimentære højblade.

Forveksling: Skorsoner kendes fra slægten Gedeskæg, som også har hvid mælkesaft og som den står nær, på at den har flere taglagte kredse af svøbblade (kurvblade) med lys hindekant.Gedeskæg har kun en enkelt kreds af lange svøbblade.

Lav Skorsoner er med rosetten af grundstillede lancetformede blade, den næsten bladløse stængel og den enlige store gule kurv en karakteristisk og let genkendelig plante.

Den eneste indlysende forvekslingsmulighed er med Have-Skorsoner - S. hispanica - se linket HER , som har grov, lang sort rod og grenet stængel med flere kurve. Den er betydeligt kraftigere i væksten og bliver 1/2 - 1 meter høj.

Guldblomme, der kan vokse på samme biotoper, har en solsikkeagtig blomst med tydelig forskel på de rørformede skivekroner og de uægte tungeformede randkroner. - se linket HER

Uægte tungeformede, fordi tungen kun består af 3 sammenvoksede kronblade visende sig ved 3 tænder for enden af kronen. De andre 2 kronblade er reducerede.

Når planten kun er vegetativ, kan den overfladisk ligne bl.a. Lancet-Vebred - se linket HER . Men så kan man jo tjekke om den har mælkesaft, hvad Lancet-Vejbred ikke har.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Småkronet Eng-Gedeskæg, Storkronet Eng-Gedeskæg

Biologi: En flerårig staude, hvis blomster bestøves af insekter. Frøene har svæveanordning - fnok - og spredes med vinden.

Jordstænglen kan danne sideskud, men den vegetative formering er ikke særlig effektiv, og ofte står det samme antal planter det samme sted år efter år.

Etymologi:

Scorzonéra er det spanske navn på Have-Skorsoner. Det er afledt af escorzon, der betyder "giftslange eller andet giftigt kryb"; Skorsoner har været brugt som lægemiddel mod slangebid.

Det latinske artsnavn humilis betyder lav og hentyder til plantens lave vækst sammenlignet med Have-Skorsoner.

Skorsonerrod er jordstænglen af Ægte Skorsoner. Den kan nu og da købes hos grønthandlere og supermarkeder. Dens ydre er helt sort, medens det indre er hvidligt. Den har en mild, lidt aspargesgtig smag, og har været kaldt "fattigmandsasparges".

Levested: Den vokser på tørre heder og magre overdrev o.l.

Udbredelse: Planten findes hist og her i Vest-, Midt- og Nordjylland og på Bornholm, og er ellers ret sjælden. På Øerne er mange voksesteder oldtidshøje med udvasket bund.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lav Skorsonér.

Hvornår ses den? Lav Skorsoner blomstrer maj-juni, og er ret let at kende uden for blomstringstiden på de rosetstillede lancetormede blade med hvid mælkesaft.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 23-03-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 23-04-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator