Småskulpet DodderCamelina microcarpa (læst 4616 gange)
Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida) Orden: Kapersordenen (Capparales) Familie: Korsblomstfamilien (Brassicaceae)
Kendetegn: Småskulpet Dodder er en to-årig grågrøn urt med simple og gaffelgrenede hår højst 2 mm lange. Stænglen er ugrenet, opret 20–60 cm med ustilkede pilformede blade, der er stængelomfattende. Bladene er helrandede til svagt spredt tandede.
Kronblade lysegule og ca. 4 mm lange. Frugtstanden stærkt forlænget; skulpen nærmest pæreformet og 5–7 mm med ganske smal vingekant, griflen 2,3–3,1 mm. Forveksling: Småskulpet Dodder kendes fra de øvrige Doddere (Russisk Dodder, Sæd-Dodder, Hjerteskulpet Dodder) på skulpernes facon (brug en god flora).
De 3 i parentes nævnte Doddere er næsten ikke eksisterende i DK.
Selvom Sæd-Dodder har været dyrket i DK, findes den næsten ikke mere. Sæd-Dodder er dog også den vanskeligste at kende fra Småskulpet Dodder, da skulperne ligner hinanden meget. Biologi: På trods af navnelighed er de her nævnte Doddere ikke i direkte slægt med Grådodder (Alyssum alyssoides), som hører til Krognålslægten Alyssum. Begge er dog i Korsblomstfamilien. Levested: Vokser på tør, lysåben sandbund, agerjord, vejkanter, skrænter og grusgrave.
Udbredelse: Udbredelse sjælden over hele DK.
Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Småskulpet Dodder. Hvornår ses den? Blomstring juni til juli. Status: Arten er sjælden i Danmark [?]
Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Ole Agerbæk Sørensen d. 15-04-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Lene Kjær Hansen d. 19-02-2009. Se historik. Litteratur brugt til denne beskrivelse: Dansk Feltflora v/Keld Hansen og Den Nye Nordiske Flora |