Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Smalrandet Humlebisværmer (Hemaris tityus)
Foto: Erik Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Smalrandet Humlebisværmer (Hemaris tityus)
Foto: Erik Nielsen


Foto/billede af Smalrandet Humlebisværmer (Hemaris tityus)
Foto: kim fogt


Foto/billede af Smalrandet Humlebisværmer (Hemaris tityus)
Foto: Kevin Kuhlmann Clausen





Figur 1.

Smalrandet Humlebisværmer

Hemaris tityus (læst 8603 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Aftensværmere (Sphingidae)

Kendetegn: Vingefang: 40-50 mm. Imago ligner en humlebi ganske meget. Kan kendes fra Bredrandet humlebisværmer på den yderst smalle rand af skæl på vingerne, og tilstedeværelsen af en udelt forvinge-celle. Som de fleste andre Sphingidae-larver har den Smalrandede humlebisværmers larve også horn i bagenden. Larven er grøn med en hvid stribe, der starter ved hovedet og slutter ved det røde horn i bagenden. I øvrigt har larven også en rød plet på hver af de gule spirakler.

Forveksling: Kan let forveksles med Bredrandet humlebisværmer(Hemaris fuciformis).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Bredrandet Humlebisværmer

Biologi: Denne dagflyvende aftensværmer begynder allerede at flyve ved 10-tiden om formiddagen. Omkring klokken 13 tager iveren af. Imago holder specielt af syren, læbeløs og phlox, men kan sagtens tage til takke med mælkebøtte, div. tidsler, kratfladbælg, vandkarse og slangehoved. Larven lever på skabiose og djævelsbid, til tider også på snerre.

Levested: Overdrev, skovlysninger, enge og heder med en rig blomsterflora.

Udbredelse: Arten findes kun i Jylland - især i de sandede egne, hvor floraen endnu er artsrig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Smalrandet Humlebisværmer.

Hvornår ses den? Imago ses fra starten af maj til sidst i juni. Larven kan findes fra starten af juli til midt i august.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Slettet profil d. 18-10-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Jørgen Stefansen d. 16-05-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
S. Hoffmeyer: De Danske Spindere 1961.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator