Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kæmpe-Svingel (Festuca gigantea)
Foto: Allan Kristoffersen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kæmpe-Svingel (Festuca gigantea)
Foto: Anne Drøgemüller Lund


Foto/billede af Kæmpe-Svingel (Festuca gigantea)
Foto: Frank Desting


Foto/billede af Kæmpe-Svingel (Festuca gigantea)
Foto: Jørgen Christiansen



Kæmpe-Svingel

Festuca gigantea (læst 601 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: En flerårig løst tuet skovgræs med indtil 1,5 meter høje strå, der har mørkebrune knæ og forneden med purpurrøde bladskeder.

Mange af toppens hovedgrene sidder parvis.

Bladene er mørkegrunde, ca. 1 cm. brede og slappe og hængende; ved grunden omslutter de stænglen med meget tydelige, store krumme bladtænder kaldet svingelører.

Bladskederne er glatte.

Toppen har lange, tynde og hængende grene. Småaksene er langstakkede og med 4-8 blomster.

Forveksling: Den mest oplagte forvekslingsmulighed er vel Sildig SkovHejre, som har lukkede, sammenvoksede, hårede bladskeder, men også tydelige "svingelører" ved bladgrunden og mange parvise hovedgrene i toppen.

Tidlig Skovhejre har lukkede, hårede bladskeder, og ikke parvise hovedgrene i toppen. Den har også "svingelører".

Blandt de bredbladede svingelarter bemærker man:

Skov-Svingel har en masse blegbrune bladskeder uden bladplade ved grunden og ingen bladtænder (svingelører) og har desuden stakløse småaks.

Strand-Svingel vokser i tætte tuer, har ligeledes tydelige svingelører, men stakløse småaks.

Strand-Svingel og Eng-Svingel har stakløse eller næsten stakløse småaks.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sildig Skov-Hejre, Tidlig Skov-Hejre

Biologi: En flerårig græs med vindbestøvning som næsten alle græsser.

Den har dyrespredning, da stakkene bliver siddende ved kornet og hager sig fast ved dyrepelse, tøj m.v.

Etymologi:

Se Fåre-Svingel! Det danske og latinske artsnavn er selvforklarende.

Levested: Ret næringsrig bund i løvskove.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kæmpe-Svingel.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 11-08-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 11-08-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN´s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator