Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hieracium grandidens (Hieracium grandidens)
Foto: Eva Scheel

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hieracium grandidens (Hieracium grandidens)
Foto: Eva Scheel


Foto/billede af Hieracium grandidens (Hieracium grandidens)
Foto: John Holst


Foto/billede af Hieracium grandidens (Hieracium grandidens)
Foto: John Holst





Figur 1. Kurvsvøbbladene er domineret af lange, mørke kirtelhår med knop i enden og ingen almindelige hår.

Hieracium grandidens

Hieracium grandidens (læst 4102 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Hieracium grandidens er et typisk medlem af skov-høgeurt sektionen inden for høgeurt. Det er en apomiktisk gruppe. hvor planterne sætter frø uden befrugtning, og der er beskrevet ca. 24 småarter af sektionen i Danmark.

Sektionen er kendetegnet ved at have et tydeligt grundstillet bladroset og bladfattig stængel med i reglen kun 1 veludviklet stængelblad (variationsbredde 0-2). Flere af sektionen Almindelig Høgeurt har nogle gange også ret veludviklet bladroset, men da mere end 1 stængelblad.

Den spottes tit på de grovtandede rosetblade og det enlige stængelblad.

Den har en tydelig roset af store, langstilkede grundblade med tilnærmelsesvis hjerteformet basis og karakteristiske grove takker.

Blomsterstanden består af en halv snes blomster i en åben kvast eller halvskærm. Griflerne er grønne, mørkegrønne-sorte ved tørring.

Kurvesvøbbladene har lange, sorte kirtelhår (hårene ender med en lille rund kugle) og spredte stjernehår, ingen almindelige lyse hår. I spidsen har de dog en tot af bløde hvide hår.

Når man har erkendt planten som en skov-gøgeurt og nøgler den efter Jens Christian Schous Danmarks Høgeurter, når man frem til arten ved at forholde sig til følgende spørgsmål:

1. Er svøbbladene

A, uden almindelige hår, men kun med kirtel- og evt. stjernehår?

B. Med almindelige hår?

Her skal man se godt efter før man vælger A. Hos H. grandidens er kirtelhårene megetdominerende, og der skjuler sig ingen almindelige hår (uden knop for enden) mellem dem, kun lidt stjernehår. Der dog en tot lyse uldhår i spidsen, men de tæller ikke med her.

2.Rosetbladenes basis:

A. med afrundet til afskåret grund?

B. hjerteformet grund.?

Her er det ikke så svært at se, at det må være B. Hjertelapperne er ofte domineret af en eller 2 kraftige takker.

3.

A. Rosetblade med adskillige grove tænder, især mod basis -

B. Rosetblade næsten helrandede, evt. med et par mindre tænder nær basis. -

Her volder der ingen større vanskelighed at se, at man skal vælge A.

4.

A. Oftest store rosetblade (ca. 1/6 af plantens højde). Ofte med 1-2 stængelblade. Svøbblade ender i en tydelig tot uldhår - H. grandidens.

B. Påfaldende små rosetblade (ca. 1/10 af plantens højde), Ofte uden stængelblade eller med et enkelt blad. nær basis. Højst en svagt udviklet tot uldhår i spidsen af kurvsvøb-bladene - H.prolixum (I Danmark kun fundet en gang på Høje-Møn).

Det sidste punkt er ikke helt let, men ved at sammenholde de forskellige karakter, bl.a. tilstedeværelsen af et i reglen veludviklet stængelblad, når vi frem til Hieracium grandidens.

Variation: Der er betydelig variation i planternes udvikling. I skygge bliver blomsterstanden ofte noget reduceret.

Forveksling: Hieracium grandidens er en af de mere let kendelige skov-høgeurter, især er bladenes spidse grovtakker en god spotnings-karakter.

Når vi har erkendt planten som en skov-høgeurt, så er der et par forvekslingsmuligheder.

H. pycnodon har endnu grovere, lidt rundagtige og butte takker på bladene, og har almindelig lyse hår med mørk basis på svøbbladene (H. grandidens har kun kirtelhår og lidt stjernehår, ingen almindelige hår).

H. marginelliceps har meget lignende rosetblade, men har almindelige mørke hår på kurvsvøbbladene.

H. pediaeum (kun på Bornholm) har lange, mørke almindelige hår på svøbbladene, hvor H. grandidens kun har kirtelhår og stjernehår.

H. pseudotorticeps har kurvsvøbblade med omtrent samme behåringsforhold som H. grandicens - men har rosetblade, der kun har få grove takker nør basis og er næsten henrandede ud mod spidsen.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Høgeurt - Greisdalense, Blød Kvast-Høgeurt

Biologi: Høgeurter,Hieracium, er apomikter, d.v.s. opdelt i en række konstante former, der kan betragtes som kloner. Apomiktiske grupper sætter spiringsdygtige frø uden befrugtning (en slags "jomfrufødsel"). De bliver så opdelt i en række arveligt konstante kloner, som man kalder småarter eller apomikter. - Hvis der opstår en levedygtig og konkurrencedygtig mutation - hvilket er sjældent, men dog sker nu og da - så nedarves den til efterkommerne, og der er i princippet opstået en ny småart eller klon eller arts-apomikt.

Slægten Pilosella (Håret Høgeurt m.v.) er som hovedregel ikke apomikter.

Inden for Hieracium er der en ret tydelig gruppeinddeling, hvor Hieracium grandidens er et fuldbyrdigt medlem af gruppen Skov-Høgeurt. Skov-Høgeurt er ret let genkendelig ved at have den tydelig roset af langstilkede grundblade og kun et, i reglen, mindre blad på stænglen. Hvis der er 2 blade, er det øverste stærkt reduceret.

Levested: Hieracium grandidens er indslæbt med græsfrøblandinger til bl.a. herregårdsparker. Den har naturaliseret sig mange steder i skove, parker, på vejskrænter m.v.

Udbredelse: Ingen af skovhøgeurterne er specielt almindelige, men H. grandidens findes hist og her især i lysåbent skovterræn o.l. især nær større byer og herregårde.

I Københavnsområdet er der ret meget af den på Københavns Vestvold mellem Vestbanen og Park Alle. Der findes også pæne bestande bl.a. i Skodsborg-området og langs bilvejene i Jægersborg Hegn.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hieracium grandidens.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-juli, men har også en mindre markant senere blomstringstid i august-oktober.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 18-05-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 02-06-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Høgeurter, Jens Christian Schou,AAU-reports 41, Aarhus Universitets Forlag 2000, ISBN: 87-87600-57-9




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator