Smalbladet KlokkeCampanula persicifolia (læst 1066 gange)
Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida) Orden: Klokkeordenen (Campanulales) Familie: Klokkefamilien (Campanulaceae)
Kendetegn: En flerårig plante med krybende jordstængel og indtil 80 cm. høje i reglen ugrenede skud.
Blomsterne er store, bredt klokkeformede og indtil 3,5 cm. lange. De sidder i en endestillet klase.
Kapslerne er oprette og stivhårede.
grundbladene er stilkede og smalt linje-lancetformede med takket rand; stængelbladene er siddende og linje-lancetformede og helrandede.
Forveksling: En ret karakteristisk art. Den kan evt. forveksles med Liden Klokke, men denne har mindre kroner og rundagtige grundblade.
Andre arter i slægten som Bredbladet, Nælde-, Nægleblomstret og Ensidig Klokke har mere eller mindre nældeagtige blade, og desuden lodret jordstængel I felthåndbogen kan du læse mere om: Liden Klokke Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.
Etymologi:
Se Nælde-Klokke.
Persicifolia betyder "ferskenbladet". Levested: I lysåben græsvegetation på overdrev, tørre enge, græsmarker og skråninger - gerne hvor bunden er kalkrig.
Udbredelse: Hist og her på egnede voksesteder i hele landet, især øst og nord for isens hovedopholdslinje. Den indgår ofte i frøblandinger og mange forekomster stammer sikkert herfra.
Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Smalbladet Klokke. Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli. Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]
Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 12-04-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 16-04-2018. Se historik. Litteratur brugt til denne beskrivelse: Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)
Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2 |